Konsulenthjælp til virksomheder – specialiseret rådgivning om Polen
At drive forretning på tværs af landegrænser kræver mere end et godt produkt og en stærk salgsstrategi. Det handler om at forstå markedet, forretningskulturen, lovgivningen og de menneskelige faktorer, der kan afgøre, om en virksomhed lykkes eller fejler. Med over 17 års erfaring i Polen hjælper jeg danske og internationale virksomheder med at etablere og udvikle deres forretning her. Jeg tilbyder forretningsrådgivning i Polen baseret på praktisk erfaring, stærkt lokalt netværk og indgående viden om både dansk og polsk forretningskultur.
Derfor vælger virksomheder mig som konsulent i Polen
Mange virksomheder starter med en plan om at træde ind på det polske marked, men møder hurtigt barrierer, fra kulturelle forskelle til usikkerhed om lovgivning og samarbejdspartnere. Som erfaren dansk-polsk forretningsrådgiver fungerer jeg som bindeled, strategisk sparringspartner og lokal guide til markedet.
Jeg kender de formelle regler, men også den uformelle virkelighed. Jeg ved, hvordan forhandlinger foregår, hvilke faldgruber der kan koste dyrt, og hvordan man opbygger tillid i polske forretningsrelationer. Du kan her se 2 af mine kunder her:
Hvad jeg kan hjælpe din virksomhed med
Indsigt i markedet i Polen
Jeg analyserer branchens opbygning, konkurrenceforhold og kundeadfærd, så din virksomhed kan træffe beslutninger på et solidt grundlag. Du får viden om kulturforskelle, kommunikationsstile og forhandlingsteknikker, der kan gøre en afgørende forskel.
Find den rette polske samarbejdspartner
Jeg hjælper med at identificere, vurdere og etablere kontakt til leverandører, distributører eller kunder, der passer til din virksomheds strategi og værdier. Det reducerer risikoen for fejlinvesteringer og sparer tid.
Eksport og salgsstrategi til det polske marked
Jeg rådgiver om prissætning, produktpræsentation og valg af salgskanaler – både online og offline – så din virksomhed står stærkest muligt i Polen.
Sparring til ledere og iværksættere
Som konsulent giver jeg ærlig, erfaringsbaseret feedback og stiller de spørgsmål, der sikrer, at din strategi er realistisk og gennemførlig.
Lokalt netværk og praktisk knowhow
Mit netværk i Polen er opbygget gennem mere end 17 år og giver adgang til eksperter, branchekontakter og underleverandører, som kan være svære at finde udenfor de lokale kredse.
Sådan kan vi samarbejde
Et samarbejde kan være kort og fokuseret eller længere og strategisk. Nogle virksomheder bruger mig til en enkelt opgave, som at vurdere en samarbejdspartner, mens andre vælger et længere forløb med alt fra markedsanalyse til opbygning af lokal organisation.
Rådgivningen kan foregå online, hos jer i Danmark, eller her i Polen mv. Jeg tilbyder også grupperådgivning, hvis flere medarbejdere skal have den samme indsigt. Priserne er naturligvis forskellige alt efter hvor og hvor længe. Du kan læse mere om rådgiving og se priserne her og evt. sende mig en email på info@mitpolen.dk, for at få mere information.
Eksempler på opgaver, jeg har løst
Fundet en polsk distributør for en dansk producent, der matchede både kvalitetskrav og værdier.
Udviklet en markedsstrategi for et iværksætterprojekt i Polen, hvor prisniveau og budskab blev tilpasset lokale forhold.
Tilpasset et nyt forretningskoncept til polsk målgruppe gennem justering af priser og kommunikationsstil.
Rådgivet en iværksætter i at målrette sit koncept til polske kunder via tilpasset prispolitik og salgsbudskaber.
Hjælpet en virksomhed med at forstå polsk arbejdskultur og opbygge et effektivt lokalt team. Samt meget andet.
Fordele for medlemmer af Klub Mit Polen
Bemærk venligst at hvis du er medlem af Klub Mit Polen får din virksomhed 10% rabat på konsulentydelser. Din firma mail skal bruges ved tilmelding ellers frafalder rabatten (kan ikke kombineres med rabat som partner mv.). Det giver mulighed for løbende sparring til en lavere pris og samtidig støtter du mit arbejde med at formidle viden om Polen. Meld dig ind her.
Tag det første skridt
Overvejer din virksomhed at indtage det polske marked, eller vil I styrke jeres eksisterende position? Jeg tilbyder målrettet konsulenthjælp til virksomheder i Polen med fokus på konkrete resultater. Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan samarbejde. Skriv en mail i dag til info@mitpolen.dk
