De fleste danskere, der besøger Warszawa i deres ferie i Polen, ser aldrig andet end den polske hovedstads gader, paladser og caféer. Men lige uden for byens vestlige udkant ligger noget, de færreste forventer: en af Europas mest usædvanlige nationalparker, hvor elge græsser i stille vådområder, vildsvin roder i underskoven, og sky ulve lever i de tætteste skovpartier. Kampinoski Nationalpark er beviset på, at Warszawa ikke kun er storby, den er også en af de få europæiske hovedstæder, der grænser direkte op til vild, uberørt natur.
En nationalpark lige ved hovedstadens dør
Kampinoski Nationalpark blev oprettet i 1959 og dækker omkring 385 kvadratkilometer nordvest og vest for Warszawa. Det, der for mig gør parken så særlig, er ikke kun dens størrelse, men dens beliggenhed. Få europæiske hovedstæder kan bryste sig af at have et så stort og vildt naturområde inden for bilafstand af centrum, og parken er da også anerkendt som UNESCO-biosfærereservat netop af den grund.
Landskabet er overraskende varieret for et område, der ligger så fladt og tæt på civilisationen. Jeg oplevede undervejs, hvordan Kampinoski veksler mellem tørre indlandsklitter dækket af fyrreskov, fugtige ellesumpe og åbne enge langs Wisła-flodens gamle løb. Klitterne stammer fra istiden og er blandt de bedst bevarede indlandsklitter i Europa – jeg måtte flere gange minde mig selv om, at jeg befandt mig et par kilometer fra en millionby, mens jeg gik gennem dem.
Skovens historie: fra kongelig jagtmark til modstandsbevægelse
Det, der overraskede mig mest, var hvor tæt naturen og historien hænger sammen i Kampinoski. Skoven, dengang kaldet Puszcza Kampinoska, har i århundreder været brugt som jagtmark af polske konger, og allerede under Kościuszko-opstanden i 1794 og januaropstanden i 1863 fungerede de tætte skove som skjulested for polske oprørere. Den strategiske værdi af et vildnis så tæt på hovedstaden gik igen under 2. verdenskrig, og det er her, historien for alvor bider sig fast.
Under den tyske besættelse blev skoven skueplads for nogle af krigens mørkeste kapitler. Ved landsbyen Palmiry gennemførte den tyske besættelsesmagt hemmelige massehenrettelser af polske fanger fra Warszawas fængsler, primært medlemmer af den polske intelligentsia, politikere og kulturpersonligheder, men også polske jøder. Mellem 1939 og 1943 blev omkring 1.700 mennesker skudt og begravet i massegrave i skoven. I dag ligger Palmiry Nationalmindesmuseum på stedet, og det gjorde et stort indtryk på mig at stå på den samme skovlysning, hvor så mange liv blev udslettet i al hemmelighed.
Samtidig med rædslerne ved Palmiry brugte den polske modstandsbevægelse, Hjemmehæren, de samme skove som skjulested, træningslejr og våbendepot. Under Warszawaopstanden i august og september 1944 kæmpede den såkaldte Kampinos-gruppe, en partisanenhed under Hjemmehæren, i skovene omkring parken, og flere krigskirkegårde, blandt andet ved landsbyen Wiersze, minder i dag om de faldne. At vandre gennem Kampinoski er derfor ikke kun en naturoplevelse for mig, det er også en vandring gennem noget af det tungeste kapitel i polsk historie.
Dyrelivet, der overraskede mig
Parken huser en fast bestand af elge, som blev genudsat i området i 1950’erne og i dag tæller flere hundrede dyr. Det gør Kampinoski til et af de bedste steder i Centraleuropa at opleve elge i deres naturlige habitat, og med lidt tålmodighed og de rette tidspunkter på døgnet (tidlig morgen eller skumring) var mine egne chancer for et glimt af et elgkronet hoved over sivene ganske gode.
Men det stopper ikke der. Parken har også en stabil bestand af ulve, som lever diskret i de tættere skovpartier, samt bævere, der har genoprettet en stor del af parkens vådområder gennem deres dæmningsbyggeri. Jeg spottede også flere rovfugle undervejs – parken er hjemsted for et væld af fuglearter, særligt i de åbne enge og vådområder, hvor man kan opleve alt fra traner til forskellige rovfuglearter.
Vandreruter og oplevelser i parken
Kampinoski har et omfattende netværk af afmærkede vandre- og cykelstier, der samlet strækker sig over flere hundrede kilometer, så der er rigeligt at vælge mellem, uanset om man har en time eller en hel dag.
Jeg startede min tur ved landsbyen Granica, hvor parkens naturcenter ligger. Her fik jeg et godt overblik over parkens økosystemer, inden jeg begav mig ud på stierne gennem klassisk klitlandskab med fyrreskov – et godt førstehåndsindtryk af, hvorfor parken er så unik.
Vil man dybere ind i vådområderne, er egnene omkring landsbyerne Tułowice og Zamość (ikke at forveksle med byen af samme navn i det østlige Polen) et godt udgangspunkt. Her er landskabet mere åbent, og chancen for at spotte elge eller trækfugle er størst i de tidlige morgentimer.
Praktiske tips til din dagstur
Kampinoski Nationalpark er let tilgængelig fra Warszawa. Med bil tager det typisk 25-30 minutter fra centrum af Warszawa til at nå parkens grænse ved indgangspunkter som Truskaw eller Granica, hvilket gør Warszawa til den eneste europæiske hovedstad, der grænser direkte op til en nationalpark. Der findes også offentlig transport i form af busser, blandt andet linje 110, der kører fra Warszawas udkant til landsbyer som Wólka Węglowa tæt på parken, men jeg vil klart anbefale egen bil eller en arrangeret tur, hvis man vil nå flere af parkens forskellige naturtyper på én dag.
Adgangen til selve parken er gratis, og der er ingen entré til stierne. Jeg vil dog anbefale at medbringe kontanter, hvis man vil besøge naturcentret i Granica eller Palmiry-museet, eller købe forplejning i en af landsbyerne omkring parken.
Forår og efterår er efter min erfaring de bedste årstider til et besøg. Om foråret er fugletrækket i fuld gang, og landskabet er grønt og frodigt. Om efteråret byder klitterne og skovene på et flot farvespil, og elgene er mere aktive i brunsttiden. Sommeren kan være varm og myggefyldt i de fugtige områder, mens vinteren giver en helt anden, stille oplevelse af parken, særligt hvis der falder sne på klitterne. Husk godt fodtøj, flere af stierne krydser fugtige enge og sumpede partier, selv i tørre perioder.
En anderledes side af Warszawa
Kampinoski Nationalpark blev for mig det perfekte modstykke til en bytur i Warszawa. Hvor hovedstaden byder på historie, kultur og byliv, gav Kampinoski mig en påmindelse om, hvor vild og uberørt polsk natur kan være, selv når man knap nok har forladt byens grænser. Det er en af de bedste, og mest oversete, dagsture jeg har taget i Polen og gør det helt sikkert igen, eftersom jeg jo bor i den polske hovedstad.
Polen har i alt 23 nationalparker, og Kampinoski er blot én af dem. Læs mere i min oversigt over alle nationalparker i Polen, hvis du vil planlægge flere naturoplevelser på din rejse og ferie i Polen.
Bragt i samarbejde med NordicPoland.com, konsulentydelser, leads og skræddersyede forretningsværktøjer fra firmaet Søren Christensen, som også står bag Mit Polen.





