Derfor er der stor uro i Polens største oppositionsparti

I går mødtes de to mest magtfulde mænd i PiS, partiformand Jarosław Kaczyński og næstformand Mateusz Morawiecki, bag lukkede døre på partikontoret på Nowogrodzka-gaden i Warszawa. Mødet varede over tre timer, og endte uden løsning. For danskere, der følger polsk politik eller har forretningsmæssige interesser i Polen, er det værd at kende baggrunden, for uroen i PiS kan få betydning langt ud over partiets egne rækker.

Hvad handler konflikten om?

Kernen i striden er en forening ved navn “Rozwój Plus” (“Udvikling Plus”), som Morawiecki har stiftet sammen med en gruppe folketingsmedlemmer og EU-parlamentarikere fra PiS. Officielt beskriver han foreningen som et redskab til at nå nye vælgergrupper og styrke hele højrefløjen, ikke som kimen til et nyt parti.

Kaczyński og partiledelsen er langt fra overbeviste. I sidste uge vedtog PiS’ ledelse, at alle medlemmer med tilknytning til politisk aktive foreninger som Rozwój Plus (eller Jacek Sasins tilsvarende “Po pierwsze Polska”) skulle melde sig ud, med trussel om eksklusion, hvis de ikke gjorde det inden torsdag den 23. juli kl. 24. Sasin lukkede sin gruppe samme dag. Morawiecki valgte i stedet at blive i PiS og samtidig fastholde sin egen forening.

Et ultimatum, timet til at presse Morawiecki

Ifølge flere polske medier, bl.a. Wprost og Wirtualna Polska, var tidspunktet for mødet ikke tilfældigt. Morawiecki skal have ønsket at tale med Kaczyński allerede onsdag, men fik ikke lov, mødet blev først lagt til midt på torsdagen, altså selve fristdagen. Det gav ham kun få timer bagefter til at beslutte, om hans folk skulle underlægge sig partilinjen, eller om det skulle ende i et åbent brud.

45 politikere med tilknytning til Morawiecki, heriblandt tidligere premierminister Beata Szydło og EU-parlamentariker Michał Müller, sendte forud for mødet et brev til Kaczyński, hvor de udtrykte ønske om at bevare enigheden i partiet.

Mødet endte i dødvande

Efter de over tre timer udsendte PiS’ talsmand Rafał Bochenek en kort udtalelse om, at drøftelserne havde været konstruktive, men ikke havde løst den grundlæggende sag. Han understregede, at alle parlamentarikere har samme rettigheder, men også samme forpligtelser.

Fra Morawiecki-fløjen lød meldingen, at man havde rakt hånden frem til forsoning og lagt konkrete beviser for sin loyalitet på bordet, men at loyalitet ikke kan betyde accept af pres for underskrifter eller ydmygende erklæringer.

Statsminister Donald Tusk, hvis regering nyder godt af splittelsen i oppositionen, kommenterede kort efter, at han ikke tror, der bliver sten tilbage på sten af PiS. Udenrigsminister Radosław Sikorski, som aldrig selv har været medlem af partiet, tillod sig at bemærke tørt, at han holder så meget af PiS, at han godt kunne tænke sig, der var mindst to af dem.

Hvorfor det er relevant uden for Polens grænser

For virksomheder og investorer med interesser i Polen handler striden ikke kun om en partiintern magtkamp. PiS er stadig det største oppositionsparti og en potentiel regeringspartner efter valget i 2027. En reel splittelse på højrefløjen kan ændre den politiske risikoprofil, påvirke tonen i EU- og udenrigspolitikken (Morawieckis fløj er traditionelt mere EU-skeptisk), og sprede stemmerne på højrefløjen på en måde, der ændrer magtbalancen i Sejmen. Desuden er PiS presset politisk fra det yderste højrer, som har fået mere medvind i de seneste år.

Hvad sker der nu?

PiS’ politiske komité skal mødes i den kommende uge for at godkende, eller forkaste, de enkelte parlamentarikeres erklæringer om partitilhørsforhold. Her vil det for alvor vise sig, om Kaczyński ekskluderer dele af Morawieckis fløj, eller om der findes en model, hvor Rozwój Plus kan overleve i en tæmmet form. Spørgsmålet er ikke længere kun formelt, for Kaczyński er det blevet en prøve på, om hans ord stadig er lov i PiS. Billedet er fra partiets hjemmeside.

Bragt i samarbejde med NordicPoland.com, konsulentydelser, leads og skræddersyede forretningsværktøjer fra firmaet Søren Christensen, som også står bag Mit Polen.