Polens parlament vedtager amnesti for polakker i Ukraines hær gælder også udlændinge med fast bopæl i Polen

Det polske parlament har med stort flertal vedtaget en ny lov, der giver amnesti til polske borgere, som har kæmpet i Ukraines væbnede styrker. Normalt er det strafbart for polske statsborgere at gøre tjeneste i en fremmed hær uden samtykke fra de polske myndigheder. I sådanne tilfælde kan straffen være op til fem års fængsel. Med den nye lov ændres det princip, når det handler om frivillige, der har kæmpet på Ukraines side.

Forslaget blev stemt igennem i underhuset Sejm (Polen har et 2 kammersystem) med næsten enstemmig opbakning. Kun dele af den yderste højrefløj stemte ikke for. Lovforslaget blev oprindeligt fremsat i december 2024 af medlemmer af Borgerkoalitionen (KO), som i dag er det største regeringsparti. Den første version var tænkt til at dække frivillige fra februar 2022, hvor Rusland indledte sin fuldskala-invasion. Den endelige version går dog længere tilbage og dækker perioden fra april 2014, hvor krigen i Donbas begyndte.

Det betyder, at polske borgere og udlændinge med fast bopæl i Polen, som har gjort tjeneste i Ukraines væbnede styrker i perioden, kan få amnesti og dermed beskyttelse mod retsforfølgelse. Det kræver dog, at de ved hjemkomst orienterer det polske forsvarsministerium.

Personer, der allerede er dømt for at have kæmpet i Ukraine, omfattes også af amnesti. Der findes dog ingen officielle tal for, hvor mange domme der er afsagt, da der ikke føres samlet statistik.

Amnesti tilpasset den sikkerhedspolitiske virkelighed

Ifølge lovens bagmænd kan en polsk borgers deltagelse i Ukraines kamp mod russisk aggression ikke ses som illoyalitet over for Polen eller som et brud på den forfatningsmæssige pligt til at værne om fællesskabet og landet.

Loven har fået opbakning fra både regering og opposition. Det gælder også det nationalkonservative PiS, mens dele af den Ukraine-kritiske højrefløj enten undlod at stemme eller stemte imod. En af initiativtagerne, Małgorzata Tracz, sagde under debatten i Sejm, at polske frivillige, der kæmper for Ukraine, fortjener anerkendelse frem for risikoen for straf.

Præsident Karol Nawrocki kan nedlægge veto

Lovforslaget skal nu videre til Senatet, som kan foreslå ændringer og forsinke processen, men ikke stoppe loven. Herefter sendes det til præsident Karol Nawrocki, som kan underskrive, nedlægge veto eller sende loven til forfatningsdomstolen. Præsidenten har ikke offentligt meldt en klar holdning ud, men han har samtidig understreget, at Ukraine skal støttes mod Rusland.

Organisationer for polske frivillige i Ukraine har længe presset på for en løsning. Ifølge deres talsmænd har mange kæmpet med en reel bekymring for, hvad der ville ske, når de vendte hjem. For dem handler amnesti ikke kun om jura, men om ro i hovedet. Der findes ingen præcise data for, hvor mange polakker der har kæmpet i Ukraine, men skøn nævner, at flere hundrede kan blive omfattet af loven.

Krigen i Ukraine har også ændret Polen

Krigen i Ukraine, har naturligvis ændret landet, men det har også ændret Polen, hvilket denne nye lov også er en understregning af. Der er mange områder af livet i Polen, som er berørt af krigen i nabolandet. Hvilket jeg som bosiddende i Polen, har oplevet og oplever på allernærmeste hold. Det kan du iøvrigt høre mere om i dette afsnit af Mit Polen podcast.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.