Polens nationalret – hvorfor findes der ikke ét klart svar som i Danmark?

Når man taler om Polens nationalret, forventer mange et enkelt og præcist svar. Ét navn. Én ret. Ligesom i Danmark, hvor stegt flæsk med persillesovs blev kåret som nationalret ved en officiel afstemning i 2014. Men Polens nationalret fungerer ikke på samme måde.

Der findes ingen formel beslutning, ingen statslig kåring og ingen juridisk definition af Polens nationalret. Alligevel findes der retter, som i praksis fungerer som nationale symboler. Forskellen ligger i historien, kulturen og landets størrelse.

Er pierogi Polens nationalret?

Hvis man spørger almindelige polakker, vil de fleste pege på pierogi som Polens nationalret. Pierogi er fyldte “dejpakker”, der typisk indeholder kartoffel og hytteost, kød, surkål og svampe eller søde frugtvarianter. De koges og steges ofte let i smør. De serveres i hele landet, i alle samfundslag og til både hverdag og fest.

Du finder pierogi i moderne restauranter i Warszawa, i små traditionelle kantiner og i private hjem. De er en fast del af julebordet, familiefester og almindelige hverdagsmåltider.

Netop derfor betragtes pierogi af mange som Polens nationalret i praksis. Ikke fordi staten har besluttet det, men fordi befolkningen lever med retten som en naturlig del af hverdagen.

Bigos som historisk kandidat til Polens nationalret

Når diskussionen om Polens nationalret bliver mere historisk, dukker bigos hurtigt op. Bigos er en kraftig gryde med surkål, frisk kål og forskellige typer kød og pølser.

Den simrer i timevis og forbindes med tradition, jagtselskaber og det gamle polsk-litauiske rige. Retten har en dyb historisk forankring og opfattes af mange som symbol på det klassiske Polen. Hvis Polens nationalret skulle vælges ud fra historisk betydning alene, ville bigos være en stærk kandidat. Men den spises ikke lige så bredt og regelmæssigt som pierogi.

Żurek og den kulturelle identitet

En tredje kandidat i diskussionen om Polens nationalret er żurek. Żurek er en syrlig rugsuppe baseret på fermenteret rugmel, ofte serveret med pølse og æg. Den er tæt knyttet til påske og religiøse traditioner. Smagen er markant og for mange udlændinge uvant.

For polakker er żurek en ret med stærk kulturel betydning. Den repræsenterer en særlig centraleuropæisk smagstradition, som ikke findes i samme form i Nordeuropa. Derfor nævnes den ofte, når man taler om Polens nationalret i kulturel forstand.

Hvorfor er Polens nationalret anderledes end Danmarks?

Forskellen mellem Polens nationalret og Danmarks nationalret handler om mere end mad. Danmark er et mindre land med relativt ensartet madkultur. Derfor kunne man gennemføre en afstemning og nå frem til ét klart resultat. I Polen er situationen anderledes. Landet er større, historisk mere komplekst og præget af regionale forskelle samt påvirkninger fra både øst og vest.

Polens nationalret lever derfor i kulturen og traditionen frem for i en officiel beslutning. Man kan sige det sådan: I Danmark er nationalretten formelt kåret. I Polen er Polens nationalret kulturelt anerkendt.

Hvad er så Polens nationalret?

Der findes ikke ét officielt svar på, hvad Polens nationalret er. Men i praksis står pierogi stærkest som Polens nationalret, fordi retten er udbredt i hele landet og samler befolkningen på tværs af regioner og generationer. Bigos repræsenterer den historiske dimension, og żurek den kulturelle og religiøse tradition.

Bigos repræsenterer den historiske dimension, fordi retten i sig selv er et levn fra en tid, hvor overlevelse og konservering var altafgørende. Bigos opstod i det gamle polsk-litauiske rige og blev især forbundet med adelen og jagtkulturen. Den blev lavet over flere dage, genopvarmet igen og igen, og bestod af det, man havde: surkål, frisk kål, forskellige typer kød, vildt, pølse. Det er en ret, der afspejler Polens historiske virkelighed: lange vintre, krige, mangelperioder og en stærk landbrugs- og jagttradition.

Den er også nævnt i klassisk polsk litteratur, blandt andet i Pan Tadeusz af Adam Mickiewicz, hvor bigos beskrives som noget næsten nationalromantisk. Når en ret optræder i landets litterære kanon, er vi ikke længere bare i køkkenet. Så er vi i historien. Kort sagt: Bigos er ikke bare mad. Det er en kulinarisk tidskapsel.

Żurek repræsenterer den kulturelle og religiøse tradition, fordi den er direkte knyttet til den katolske kalender og fasteperioder. Żurek er en fermenteret rugsuppe, og fermenteringen i sig selv udspringer af bondesamfundets måde at udnytte råvarer på. Men den store pointe er påsken.

I den katolske tradition faster man op til påske. Efter fasten kommer opstandelsen og festmåltidet. Żurek – ofte serveret med hvid pølse og æg – er en klassisk del af den polske påsketradition. Den står på bordet i mange hjem efter velsignelsen af påskekurven i kirken. Det gør retten til mere end bare en hverdagsret. Den bliver et ritual.

Polen er stadig et kulturelt katolsk land, selv om praksis varierer. Når en ret er bundet til kirkens højtider og familiens ritualer, så er vi i den kulturelle og religiøse dimension, ikke bare den historiske.

Hvis man vil forstå Polens nationalret, må man derfor acceptere, at svaret ikke er entydigt. Det afspejler et land med en rig og kompleks historie, hvor identitet ikke reduceres til én enkelt ret. Og måske er det netop det mest polske ved Polens nationalret eller måske man burde kalde det nationalretter istedet for.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.