Katolske kirke i Polen: Hvad bestemmer kirken egentlig?

Den katolske kirke i Polen er ikke bare et sted, hvor folk går til søndagsmesse. Den er en institution, der i årtier har haft direkte indflydelse på lovgivning, skolevæsen, sundhedspolitik og den offentlige debat. Selv i dag, hvor tilliden falder, og færre unge kalder sig troende, spiller den katolske kirke i Polen en rolle, som de fleste danskere vil have svært ved at forestille sig.

Jeg har boet i Polen i 18 år, og jeg oplever stadig situationer, hvor kirkens magt overrasker mig. Den er ikke altid synlig, men den er til stede i alt fra hverdagens ritualer til de store politiske slagsmål om abort, uddannelse og familiepolitik. Men den katolske kirke i Polen, har ikke den samme indflydelse som da jeg flyttede hertil, langt fra.

Hvorfor fylder den katolske kirke i Polen så meget?

For at forstå den katolske kirke i Polen i dag er man nødt til at kigge bagud. Gennem hele Polens historie har kirken været tæt knyttet til den nationale identitet. Da landet var delt mellem Rusland, Preussen og Østrig i 1800-tallet, var kirken det sted, hvor polsk sprog og kultur overlevede. Under kommunismen fra 1947 til 1989 blev kirken et symbol på modstand mod regimet. Den var den eneste store institution i hele Østblokken, som staten aldrig fik fuld kontrol over.

Da kommunismen faldt i 1989, stod den katolske kirke i Polen med en enorm goodwill. Den havde hjulpet med at vælte regimet, og pave Johannes Paul II, der selv var polak, var en af de mest beundrede skikkelser i landet. Det gav kirken en politisk kapital, som den hurtigt begyndte at bruge.

Konkordatet cementerede kirkens magt

Et af de vigtigste dokumenter, hvis man vil forstå den katolske kirke i Polen, er konkordatet med Vatikanet, som blev underskrevet i 1993 og ratificeret af det polske parlament i 1998. Konkordatet er en international aftale mellem den polske stat og Vatikanet, og det sikrer kirken en række privilegier.

Blandt de vigtigste bestemmelser er, at staten forpligter sig til at finansiere katolske skoler og uddannelsesinstitutioner. Kirken bestemmer selv indholdet af de lærebøger, der bruges i religionsundervisningen, uden at regeringen skal godkende det. Konkordatet fastslår desuden, at kirken ikke er underordnet staten, og at den frit kan udføre sin mission i det offentlige liv.

Det er værd at bemærke, at ordet adskillelse mellem kirke og stat ikke optræder i konkordatet. I stedet taler dokumentet om, at kirke og stat skal samarbejde for menneskets udvikling og det fælles bedste. Det er en formulering, der i praksis har givet den katolske kirke i Polen en fod indenfor i den politiske beslutningsproces.

Religionsundervisning viser kirkens indflydelse

Et af de mest konkrete eksempler på den katolske kirke i Polen og dens indflydelse er religionsundervisningen i de offentlige skoler. Religionsundervisning blev indført i skolerne umiddelbart efter systemskiftet i 1989 og har siden været en fast del af skemaet. Undervisningen varetages typisk af kateketer, der er godkendt af kirken, og indholdet bestemmes af kirken selv.

Det er først i de seneste år, at der for alvor er blevet rokket ved denne ordning. Undervisningsminister Barbara Nowacka har halveret antallet af religionstimer og besluttet, at karakterer i religion ikke længere skal tælle med i elevernes gennemsnit. Kirken har kaldt beslutningen ulovlig, og forfatningsdomstolen har givet kirken delvist medhold ved at underkende den ensidige reduktion som en krænkelse af konkordatet.

Alligevel viser tallene, at udviklingen går i én retning. Andelen af børn og unge, der deltager i religionsundervisningen, er faldende, selv om et stort flertal stadig deltager.

Abortloven er kirkens største politiske sejr

Ingen diskussion om den katolske kirke i Polen er komplet uden abortspørgsmålet. Polens abortlov fra 1993, der i daglig tale kaldes kompromisloven, er direkte formet af kirkens pres. Under kommunismen var abort lovligt og tilgængeligt. Da systemet faldt, pressede kirken hårdt på for en stramning, og biskopper sendte breve til katolske parlamentsmedlemmer, hvor de truede med ekskommunikation, hvis de stemte imod.

Loven fra 1993 begrænsede abort til tre situationer: fare for kvindens liv, voldtægt og alvorlige fosterskader. I 2020 fjernede forfatningsdomstolen den sidste og mest brugte undtagelse, nemlig fosterskader, hvilket i praksis gjorde abort næsten umuligt i Polen. Afgørelsen udløste massive demonstrationer, hvor titusinder af polakker gik på gaden, og for første gang i årtier blev vreden rettet direkte mod kirken.

Selv efter regeringsskiftet i 2023, hvor Donald Tusks mere liberale koalition kom til magten, har det vist sig ekstremt vanskeligt at ændre abortloven. Den katolske kirke i Polen har aldrig officielt støttet ét bestemt parti, men dens indflydelse på det politiske landskab i spørgsmål om abort er svær at overvurdere.

Radio Maryja som kirkens politiske megafon

Når man taler om den katolske kirke i Polen og dens politiske indflydelse, er det umuligt at komme uden om Radio Maryja. Radiostationen blev grundlagt i 1991 af den kontroversielle præst Tadeusz Rydzyk og er vokset til et helt medieimperium med tv-stationen Trwam, avisen Nasz Dziennik og et eget universitet i Toruń.

Radio Maryja sender bønner, rosenkranser og messer, men også politiske programmer, der konsekvent har støttet højrefløjspartiet Lov og Retfærdighed, PiS. Stationen har kun omkring to procent af de polske radiolyttere, men dens kernepublikum, primært ældre kvinder i landdistrikterne, er ekstremt loyalt og stemmer i høj grad, som stationen anbefaler.

Takket være konkordatets bestemmelser er Radio Maryja undtaget fra normale regnskabsregler, da den betragtes som kirkelig virksomhed. Stationen behøver ikke oplyse sine præcise indtægtskilder og betaler ikke skat. Det er en ordning, der er blevet stærkt kritiseret, også internt i den katolske kirke i Polen.

Tilliden til kirken er i frit fald

Trods alt dette er den katolske kirke i Polen under et pres, der for bare ti år siden ville have været utænkeligt. Ifølge meningsmålinger er andelen af polakker, der udtrykker mistillid til kirken, fordoblet siden 2016. Kun en mindre del siger i dag, at de har tillid til institutionen.

Søndagsmessen, der engang samlede over halvdelen af alle katolikker, trækker nu langt færre. Andelen af ægteskaber, der indgås med katolsk vielse, er også faldet markant. Selv om mange børn stadig bliver døbt, peger udviklingen nedad.

Den mest markante forandring sker blandt de unge. Polen har ifølge forskere en af Europas hurtigst sekulariserende ungdomsgrupper og en markant generationskløft i synet på tro. Unge polakker ser sig selv som borgere i en globaliseret verden og identificerer sig ikke automatisk med fortællingen om Polen som kristenhedens bolværk.

Misbrugsskandaler har ramt kirkens autoritet

En væsentlig årsag til tillidskrisen er de seksuelle misbrugsskandaler, der har ramt den katolske kirke i Polen. Dokumentarfilmen Tell No One fra 2019 afslørede omfanget af overgreb begået af præster og blev set af millioner. Kirkens håndtering af sagerne har været stærkt kritiseret.

Skandalerne har ikke bare skadet kirkens omdømme. De har også gjort det sværere for den katolske kirke i Polen at tale med moralsk autoritet om emner som familiepolitik og seksuel etik, som tidligere var blandt dens stærkeste områder.

En ny politisk virkelighed udfordrer kirken

Noget interessant er ved at ske i polsk politik. For første gang er der en sekulær højrefløj under udvikling. Partiet Konfederacja er et radikalt højreparti med en frimarkedsøkonomisk profil, men det har ingen tæt tilknytning til kirken. Partiet tiltrækker unge vælgere, der er økonomisk konservative, men langt mere socialt liberale end tidligere generationer.

Det udfordrer den historiske kobling mellem højrefløjspolitik og katolicisme i Polen og kan betyde, at den katolske kirke i Polen mister en vigtig politisk allieret i fremtiden.

Hvad betyder det for danskere i Polen?

Hvis du bor i eller gør forretning i Polen, er det vigtigt at forstå den katolske kirke i Polen og dens rolle i samfundet. Det forklarer, hvorfor butikker holder lukket om søndagen, hvorfor abortdebatten er så betændt, hvorfor religiøse helligdage fylder mere end i Danmark, og hvorfor en del af de politiske diskussioner kan virke svære at afkode udefra.

Den katolske kirke i Polen er stadig en magtfaktor. Den kan stadig sætte dagsordenen i debatten om abort, ægteskab og uddannelse. Men dens greb om det polske samfund er ved at løsne sig, og den generation, der vokser op nu, deler ikke forældrenes automatiske respekt for institutionen. Polen er i forandring, og den katolske kirke i Polen er nødt til at finde en ny rolle, hvis den vil bevare sin relevans.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.