Marie Curie: Polakken verden kendte som franskmand

Marie Curie er verdens mest berømte kvindelige videnskabskvinde. Hendes ansigt har prydet pengesedler, frimærker og monumenter i snesevis af lande. Men de fleste kender Marie Curie som “Madame Curie”, den franske videnskabskvinde fra Paris. Det er ikke helt forkert. Men det er heller ikke hele historien. Marie Curie blev født som Maria Skłodowska den 7. november 1867 i Warszawa. Og hun var polak til fingerspidserne.

Marie Curie og det hemmelige universitet

Polen var på det tidspunkt ikke sit eget land. Warszawa lå under russisk styre, og det russiske kejserrige forsøgte systematisk at kvæle polsk kultur og sprog. I den verden voksede Marie Curie op. Hun var et geni i skolen, men som kvinde var adgangen til Warszawas universitet lukket for hende. Det russiske styre forbød det simpelthen.

Svaret var noget, der i dag lyder næsten utroligt: et hemmeligt underjordisk universitet kaldet Det Flyvende Universitet. Her blev der undervist i private hjem rundt om i Warszawa, og undervisningsstedet skiftede løbende for at undgå at blive opdaget af de russiske myndigheder. Risikoen var reel. Lærere og studerende risikerede fængsling eller eksil til Sibirien. Marie Curie deltog med sin søster Bronisława, og hun beskrev senere disse hemmelige timer som det, der tændte hendes interesse for eksperimentel videnskab.

Fra Warszawa til Paris

I 1891 fulgte Marie Curie sin søster til Paris og meldte sig ind på Sorbonne. Hun studerede om dagen og gav privatundervisning om aftenen for at betale for mad og husleje. Det gik hårdt ud over hende. Hun frøs i sin taglejlighed og sultede ind imellem. Men hun gennemførte, og i 1893 tog hun sin eksamen i fysik som den bedste på sit hold. Året efter fulgte endnu en eksamen i matematik.

I Paris mødte hun Pierre Curie, og de to videnskabsfolk fandt hinanden både fagligt og personligt. Han friede flere gange, før hun sagde ja. Hun var mere optaget af videnskaben end af ægteskabet.

Polonium – opkaldt efter Polen

Sammen opdagede Marie og Pierre Curie i 1898 et nyt grundstof. De kaldte det polonium, opkaldt efter Maries hjemland. Det var ikke tilfældigt. Polen eksisterede ikke som selvstændigt land, og ved at navngive opdagelsen efter Polen satte Marie Curie sit hjemland på det internationale landkort på en måde, ingen politiker kunne have gjort det. Samme år opdagede de radium. I 1903 modtog Marie Curie Nobelprisen i fysik, som hun delte med Pierre og en tredje forsker. Hun var den første kvinde nogensinde til at modtage prisen.

Det mange ikke ved: hendes notesbøger er stadig radioaktive

Her kommer noget, de fleste ikke kender til om Marie Curie. Hun arbejdede i årevis med radioaktive stoffer uden nogen form for beskyttelse, fordi ingen på det tidspunkt forstod farerne. Hun bar flasker med polonium og radium i lommerne og opbevarede dem åbent på hylder i laboratoriet. Om natten glødede de i mørket, og Marie Curie beskrev dem i sin selvbiografi som noget, der lignede svage, eventyrlige lys.

Konsekvensen er, at hendes personlige ejendele, hendes tøj, hendes møbler og endda hendes kogebøger stadig er radioaktive i dag. Og de vil forblive det de næste 1.500 år, fordi radiums halveringstid er cirka 1.600 år. Hendes notesbøger opbevares i dag i blyforede kasser på det franske nationalbibliotek i Paris. Forskere, der ønsker at se dem, skal underskrive en ansvarserklæring og iføre sig beskyttelsesudstyr, før kasserne åbnes.

Skandalen der næsten kostede hende alt

I 1906 blev Pierre Curie kørt over og dræbt af en hestevogn nær Pont Neuf i Paris. Marie Curie var knust. Men hun fortsatte sit arbejde og blev udnævnt til hans efterfølger ved Sorbonne, den første kvinde nogensinde i den stilling.

Et par år senere opstod der et kærlighedsforhold mellem Marie Curie og fysikeren Paul Langevin, en yngre kollega og tidligere elev af Pierre. Han var gift, men separeret fra sin kone. Da brevene mellem de to blev stjålet og lækket til pressen, eksploderede skandalen. De franske aviser kaldte hende en fremmed kvinde, der ødelagde et kristent hjem, og vrede menneskemængder stimlede sammen foran hendes hus og laboratorium.

Midt i dette kaos modtog Marie Curie sin anden Nobelpris, denne gang i kemi. Nobelkomiteen bad hende om ikke at møde op i Stockholm af hensyn til det dårlige omdømme. Hendes svar var kontant: prisen var givet for hendes videnskabelige arbejde, og det havde intet med hendes privatliv at gøre. Hun tog til Stockholm og modtog prisen personligt.

Museet på Freta 16 i Warszawa

Besøger du Warszawa, kan du opleve Marie Curies historie helt tæt på. Kun 350 meter fra den Gamle Bys torv, på adressen Freta 16 i Nybyen, ligger det museum, der er viet udelukkende til Marie Curies liv og virke. Det er det eneste sted i verden med den distinktion.

Museet er indrettet i den bygning fra 1700-tallet, hvor hun blev født, og hendes mor drev en pigeskole. Her kan du se originale breve, personlige ejendele og videnskabeligt udstyr. Et af rummene er indrettet som en rekonstruktion af hendes og Pierres laboratorium i Paris. Et andet viser, hvordan Marie Curie er blevet hyldet på frimærker, medaljer og pengesedler verden over. Blandt de mere overraskende genstande i samlingen er en lille elefant, som hun fik foræret af den amerikanske præsident Herbert Hoover, da hun besøgte Det Hvide Hus i 1929.

Jeg har besøgt det og det da meget fint, hvis man har lidt tid til overs, men det er ikke et museum som overvælder en og der er mange af steder steder som i min optik, er mere værd at bruge tid på. Men hvis du er på det gamle torv, f.eks. i en weekend i Warszawa, så er det da en mulighed at bruge lidt tid på det.

En polak der forandrede verden

Marie Curie døde den 4. juli 1934 af aplastisk anæmi, sandsynligvis forårsaget af årtiers udsættelse for stråling. Hun er begravet i Panthéon i Paris. Men Marie Curie glemte aldrig Polen. I 1932 åbnede hun et radiuminstitut i Warszawa, som hendes søster Bronisława ledede. Det eksisterer stadig den dag i dag. Verden kaldte hende Madame Curie. Men hun kaldte sig selv Maria Skłodowska.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.