Polen kan som tidligere nævnt på Mit Polen, modtage næsten 327 milliarder kroner fra EU’s låneprogram kaldet SAFE. Det er nu oplyst at omkring 80 procent af beløbet, skal bruges på at styrke landets forsvarskapaciteter og øge produktionspotentialet i den polske forsvarsindustri.
Pengene vil gå til både statsejede og private virksomheder. Eksperter peger på, at den fælles indkøbsmodel i SAFE kan styrke polske virksomheders position i Europa og samtidig løfte hele den nationale leverandørkæde.
Polen kan blive den største modtager af SAFE
SAFE, som er en forkortelse af Security Action for Europe og er en EU fond på i alt 150 milliarder euro, som yder lån til medlemslande, der investerer i forsvar. I januar 2026 godkendte Europa-Kommissionen anden ansøgningsrunde, herunder Polens ansøgning. Inden låneaftalen kan underskrives, skal de nationale regler for forvaltning af midlerne være på plads.
Derfor har det polske parlament vedtaget en lov, der opretter et særligt finansielt instrument til at administrere SAFE-midlerne. Den sidste formelle godkendelse afhænger af præsidentens underskrift. Ifølge Europa-Kommissionens repræsentation i Polen har 19 lande søgt midler, og Polen har ansøgt om 43,7 milliarder euro. Det gør landet til den potentielt største modtager af hele programmet.
Hvad skal pengene bruges til?
SAFE opdeler forsvarsprodukter i to hovedkategorier. Den første omfatter ammunition, artillerisystemer, soldaterudstyr, mindre droner, cybersikkerhed og militær mobilitet. Den anden kategori dækker blandt andet luft- og missilforsvar, maritime kapaciteter, større ubemandede systemer og strategisk lufttransport.
Reglerne fastlægger også, at mindst 65 procent af værdien i indkøbte systemer skal produceres i Europa. Højst 35 procent må komme fra lande uden for EU, EØS, EFTA eller Ukraine. Ukraine er eksplicit inkluderet i programmet. Tanken er at udnytte den erfaring og de teknologiske kapaciteter, landet har opbygget under krigen, samtidig med at Europas egen forsvarsindustri styrkes.
Fælles indkøb ændrer spillereglerne
SAFE fremmer fælles offentlige indkøb mellem EU-lande. Det er et markant skift i EU’s tilgang til våbenindkøb, som traditionelt har været nationalt forankret. Lande med en sikkerheds- og forsvarsaftale med EU kan også deltage i fælles indkøb. Det gælder blandt andet Canada, Japan, Storbritannien, Norge og Sydkorea.
Den polske højteknologiske virksomhed WB Group har allerede meldt sig klar til at deltage. Selskabet, der er en af Polens største producenter af ubemandede systemer, ser SAFE som en mulighed for at styrke sin position i Europa. Over 50.000 underleverandører leverer i dag komponenter til koncernen.
Ledelsen peger på, at programmet kan bane vejen for mere stabile leverancer af kritiske europæiske komponenter og eventuelt opbygning af strategiske lagre frem mod 2030.
Også eksportmuligheder for Polen
Ifølge den polske vicepremierminister og forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz åbner SAFE ikke kun for øgede investeringer i Polen, men også for eksport. Når andre EU-lande modtager SAFE-midler, kan de købe europæisk og dermed også polsk materiel. Han nævner blandt andet systemer som Piorun-luftværnsmissiler, Wizjer-droner og Borsuk-kampkøretøjer.
Det er med andre også muligt, at Danmark vil købe nogle af disse våbensystemer. Men det er alt for tidligt at spå om, ikke mindst fordi at den polske præsident, som tidligere nævnt, kan nedlægge veto, imod Sejm`s vedtagelse af det historisk store forsvarslån.
Men budskabet er klart. SAFE skal både øge Polens forsvarsevne og løfte den nationale industri. Ifølge viceministeren for statslige aktiver vil næsten 200 milliarder zloty fungere som en direkte kapitalindsprøjtning i den polske forsvarssektor. En tredjedel af hele SAFE-programmet kan ende i Polen, hvis alle midler frigives.
Det betyder stabile ordrer, øget produktionskapacitet og større integration i europæiske forsvarssamarbejder. Med de nuværende geopolitiske spændinger i Europa er det ikke blot endnu en støtteordning. Det er en strukturel satsning på at gøre Polen til en central aktør i EU’s forsvarsindustri i de kommende år.
Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.







