Polen mest udsat for russisk sabotage i Europa – hvad betyder det for Danmark?

Polen er i øjeblikket det land i Europa, der er mest udsat for russisk sabotage. Det fremgår af en ny rapport fra International Centre for Counter-Terrorism, som er omtalt i den polske avis Rzeczpospolita.

Ifølge rapporten er der registreret mindst 151 hændelser i Europa, hvad angår russisk sabotage og det siden krigens start i Ukraine, som tilskrives russiske tjenester eller netværk med forbindelse til Rusland. Over en fjerdedel af de nye sager er sket i Polen. I alt nævnes 31 tilfælde i landet alene.

Mit Polen har allerede i år og skrevet om en sag i Januar og en sag  i sidste måned.  Tallene er markante og tallet er uden tvivl højere, for ikke alt kommer for offentlighedens lys. Men de er kun interessante, hvis man forstår konteksten.

Hybridkrig i praksis

Det her handler ikke om klassisk spionage med trenchcoats og hemmelige koder. Det handler om moderne hybridkrig. Rapporten peger på, at 172 mistænkte saboteurer er blevet tilbageholdt siden krigens begyndelse. 95 procent af dem beskrives som “almindelige borgere” uden formel tilknytning til russiske specialtjenester. Mange har ifølge analysen påtaget sig opgaver af økonomiske årsager. Det er en vigtig pointe.

I stedet for professionelle agenter ser vi ifølge rapporten rekruttering via sociale medier, herunder Telegram-kanaler, der udgiver sig for at være højreekstreme grupper. Her tilbydes betaling, ofte i kryptovaluta, for konkrete handlinger. Der cirkulerer manualer, instruktioner og endda tegninger til 3D-printede våben. Det er billig, decentral og svær at spore påvirkning. Det er destabilisering frem for invasion.

Hvorfor er Polen særligt udsat for russisk sabotage?

At Polen topper listen, hvad angår russisk sabotage, er ikke tilfældigt. Polen er et af de lande i Europa, der mest konsekvent og massivt har støttet Ukraine militært og politisk. Landet fungerer som logistisk knudepunkt for våbenleverancer og humanitær bistand. Der er betydelig NATO-tilstedeværelse, og infrastrukturen spiller en central rolle i forsyningslinjerne mod øst.

Set fra et russisk strategisk perspektiv giver det mening at forsøge at skabe usikkerhed netop her. Rapporten nævner også, at Frankrig har registreret 20 hændelser, Litauen og Tyskland 15 hver, Storbritannien 12 og Estland 11. Det viser, at Polen ikke står alene, men at landet i øjeblikket er mest eksponeret.

Interessant nok bemærkes det, at der relativt set har været færre sabotagehandlinger i de skandinaviske lande, selv om også de støtter Ukraine markant.

Rekruttering og nye mønstre

Rapporten peger på, at gerningspersonerne bad russisk sabotage  ofte har baggrund i tidligere sovjetstater, og at en del har tilknytning til hooliganmiljøer eller yderligtgående grupper. Over en tredjedel havde tidligere straffeattester.

Et opsigtsvækkende element er en stigende involvering af colombianske statsborgere i sabotageaktiviteter i Central- og Østeuropa samt de baltiske lande. Årsagen er ikke fuldt klarlagt, men mønstret sammenfalder med den voksende tilstedeværelse af colombianere på begge sider af fronten i Ukraine. Det understreger, at vi taler om netværk og opportunistisk rekruttering, ikke kun statslige aktører i traditionel forstand.

Hvad betyder det for Danmark?

For danske læsere er spørgsmålet ikke kun, hvad der sker i Polen, i forhold til russisk sabotage, men hvad det betyder for os. Danmark er, ligesom Polen, et Østersøland og en aktiv støtte for Ukraine. Infrastruktur som energiforbindelser, havne og datakabler er strategisk vigtig i hele regionen. Hvis Polen fungerer som frontlinje i hybridkrigen, er resten af Østersøområdet ikke uden relevans.

Det betyder ikke, at Danmark står over for en akut bølge af russisk sabotage. Men det betyder, at hybridkrig er en realitet i Europa. Den foregår i gråzonen mellem kriminalitet, politisk ekstremisme og statslig påvirkning. Polen er i øjeblikket mest udsat. Men problemstillingen er europæisk.

En ny sikkerhedspolitisk normal

At Polen betegnes som “mest eksponeret” for russisk sabotage handler ikke om panik, men om position. Landet ligger geografisk tæt på krigen, spiller en central rolle i støtten til Ukraine og har historisk været en klar modstander af russisk indflydelse i regionen. Det gør Polen til et oplagt mål for forsøg på destabilisering.

For Mit Polens læsere er det endnu en påmindelse om, at Polen ikke kun er rejsemål, kultur og gastronomi. Det er også en nøglespiller i Europas sikkerhedspolitiske landskab. Og det landskab er under forandring. Men landet er både meget sikkert at besøge og bo i.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.