Ansættelse i Polen ændres markant: Hvad betyder de nye regler for virksomheder og lønmodtagere?

Ansættelse i Polen er på vej ind i en ny fase. Polen har i årevis haft et arbejdsmarked, hvor mange virksomheder har kunnet bruge B2B-kontrakter og andre mere fleksible aftaleformer i stedet for almindelige ansættelser. Nu bliver det sværere. Præsident Karol Nawrocki har underskrevet en lov, der giver den polske arbejdstilsynsmyndighed, PIP, større beføjelser til at omklassificere visse B2B- og civilretlige kontrakter til almindelig ansættelse, hvis personen i praksis arbejder som en ansat. Samtidig er loven sendt videre til forfatningsdomstolen til vurdering, fordi præsidenten også har udtrykt betænkeligheder ved reformen.

Det gør denne ændring vigtig, ikke bare for polske virksomheder, men også for udenlandske virksomheder med aktiviteter i landet og for de mange mennesker, der i dag arbejder på B2B-vilkår. Ansættelse i Polen bliver med andre ord et langt mere følsomt og komplekst område, end det har været for bare få år siden.

Hvad går de nye regler om ansættelse i Polen ud på?

Kernen i lovændringen er, at PIP fremover kan træffe en administrativ beslutning om, at et samarbejde reelt er et ansættelsesforhold. Det betyder, at myndighederne ikke nødvendigvis først skal igennem en lang retssag for at få slået fast, om en person i virkeligheden burde være ansat på en almindelig kontrakt. Hvis en person arbejder under forhold, der ligner klassisk ansættelse, kan PIP gribe ind hurtigere og mere direkte.

Baggrunden er, at Polen længe har haft et arbejdsmarked, hvor såkaldte junk contracts og B2B-løsninger i nogle tilfælde er blevet brugt som en måde at undgå de forpligtelser, der følger med normal ansættelse i Polen. Regeringens argument er, at det skal give mere sikkerhed og bedre beskyttelse for dem, der i praksis fungerer som ansatte, men formelt står uden de samme rettigheder. Samtidig var styrkelsen af PIP en del af de milepæle, Polen havde aftalt med EU for at få frigivet midler fra genopretningsfonden.

Hvorfor er ansættelse i Polen så følsomt et emne?

Ansættelse i Polen er ikke bare et juridisk spørgsmål. Det er også et økonomisk spørgsmål og i stigende grad et socialt spørgsmål. Mange polakker, især i større byer som Warszawa, Krakow, Wroclaw og Gdansk, har i praksis bygget deres privatøkonomi op omkring B2B-indkomst, fordi den ofte giver en markant højere nettoindtægt end en klassisk ansættelseskontrakt.

Det gælder især i brancher som IT, konsulentarbejde, salg, marketing og andre funktioner, hvor B2B længe har været en normal del af markedet. Reformen er derfor ikke bare et opgør med misbrug. Den rammer også en model, som mange helt frivilligt har valgt, fordi den ganske enkelt har gjort det muligt at få økonomien til at hænge sammen i dyre byområder. Denne del af debatten er reel, også selv om den politisk er mindre bekvem.

Det er også vigtigt at forstå, at den endelige lov blev blødt op i forhold til en tidligere version. En model med krav om op til tre års efterbetaling af sociale bidrag blev droppet, og den endelige udgave lægger op til, at en afgørelse om ansættelse i Polen gælder fremadrettet og ikke med tilbagevirkende kraft. Det reducerer risikoen for et akut chok for virksomheder, men det ændrer ikke ved, at selve spillereglerne bliver strammere.

Hvad betyder ændringen for dem, der arbejder på B2B?

For mange på B2B kan det her blive et blandet regnestykke. På papiret lyder almindelig ansættelse i Polen mere trygt, fordi den giver adgang til blandt andet betalt ferie, stærkere beskyttelse og større social sikkerhed. Men i praksis er der mange, der kan opleve, at en omklassificering til almindelig ansættelse betyder en lavere disponibel indkomst måned for måned. Og det er ikke en lille detalje. Det er den slags detalje, der afgør, om et menneske kan betale husleje, få boliglån eller blive boende i en storby.

Netop derfor kan ændringerne i ansættelse i Polen få betydning langt ud over arbejdsmarkedet. Hvis flere mennesker mister den højere nettoindtægt, som B2B ofte giver, kan det ramme deres boligmuligheder direkte. I de store polske byer er boligpriser og huslejer allerede høje nok til, at mange kun får økonomien til at fungere, fordi de er to om udgifterne, eller fordi den ene eller begge har en indkomststruktur, der ligger over det niveau, en almindelig ansættelseskontrakt ofte giver.

Hvis flere bliver presset over på lavere nettoløn, kan det dæmpe efterspørgslen på visse boliger, øge presset på billigere lejemål og i bredere forstand gøre leveomkostningerne endnu tungere at bære for en del af middelklassen. Det er ikke sikkert, at det sker i fuld skala, men det er en oplagt og underbelyst bivirkning. 

Hvad betyder det for virksomheder?

For virksomheder betyder de nye regler, at ansættelse i Polen bliver et område, hvor man skal være langt mere præcis. Det bliver sværere at gemme sig bag kontraktens overskrift, hvis den faktiske arbejdssituation peger i retning af et ansættelsesforhold. Virksomheder, der bruger B2B-modeller, bør derfor gennemgå deres aftaler og deres arbejdsformer, især hvis samarbejdet i praksis ligner almindelig ansættelse med faste arbejdstider, organisatorisk underordning og løbende afhængighed af én kunde eller arbejdsgiver.

Samtidig betyder det, at omkostningerne ved ansættelse i Polen kan stige for nogle virksomheder. Ikke nødvendigvis eksplosivt fra den ene dag til den anden, men strukturelt. Man får et mindre fleksibelt arbejdsmarked og et mere reguleret setup. For nogle virksomheder er det fint, for andre bliver det en reel udfordring, især i brancher hvor B2B i praksis har været en del af hele lønmodellen.

Har regeringen tænkt på de negative bivirkninger?

Ud fra det, der indtil videre er offentligt fremme, handler reformen primært om at styrke arbejdstagerbeskyttelse, begrænse misbrug og opfylde de krav, der er knyttet til EU-midlerne. Der fremgår ikke i de kilder, der har beskrevet reformen, nogen egentlig plan for at afbøde de negative konsekvenser for dem, der i dag frivilligt vælger B2B af økonomiske årsager, eller for de indirekte effekter på boligmarked og leveomkostninger.

Det betyder ikke nødvendigvis, at ingen i regeringen har tænkt tanken, men det betyder, at reformen i sin nuværende offentlige form ser langt stærkere ud på kontrol og principper end på afbødning og realøkonomi. Det er et klassisk politisk mønster: man løser ét problem og håber, at resten ikke larmer for meget bagefter.

Sammenfatning

Ansættelse i Polen er ved at blive et langt mere reguleret område, og det kommer til at ændre balancen mellem virksomheder, freelancere og ansatte. For nogle er det en tiltrængt opstramning af et arbejdsmarked, hvor fleksibilitet alt for ofte har betydet usikkerhed. For andre er det et indgreb, der risikerer at reducere nettoindtægten så meget, at det får konsekvenser langt uden for arbejdspladsen.

Derfor er det misvisende at fremstille reformen som en ren forbedring. Den kan give mere beskyttelse, men den kan også gøre det sværere for mange at få råd til bolig og hverdag i de store polske byer, især hvis man ikke har to indkomster i husstanden. Og lige nu ser det ikke ud til, at regeringen for alvor har præsenteret en plan for den del

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.