Polen og Ukraine: Sådan har krigen forandret Polens økonomi, forsvar og samfund

Krigen i Ukraine har vendt op og ned på Polens økonomi, forsvarspolitik og demografi. Polen og Ukraine deler en lang grænse, og derfor er Polen et af de lande i Europa, der mærker konsekvenserne af krigen mest direkte. Men billedet er mere nuanceret, end mange tror. For mens krigen har kostet Polen dyrt på flere områder, har den også skabt nye muligheder, som få havde forudset.

Forsvarsudgifter i en klasse for sig

Den mest synlige konsekvens for Polen og Ukraine-forholdet er Polens eksplosive stigning i forsvarsudgifter. I 2025 brugte Polen 4,7 procent af BNP på forsvar, og i 2026 er budgettet løftet til 4,8 procent, svarende til omkring 200 milliarder zloty. Dermed ligger Polen helt i top i NATO målt på andel af økonomien brugt på forsvar.

De massive investeringer lægger samtidig pres på de offentlige finanser. EU-Kommissionen forventede i efteråret 2025, at Polens budgetunderskud ville nå 6,8 procent af BNP i 2025, før det gradvist falder. IMF beskrev i begyndelsen af 2026 underskuddet som omkring 7 procent af BNP. Med andre ord: forsvarsoprustningen styrker sikkerheden, men gør også Polens statsøkonomi langt mere anspændt.

Våbenindkøb der forandrer Polen

Krigen har sat fart i en historisk modernisering af det polske militær. Polen har købt store mængder sydkoreansk materiel, herunder K2-kampvogne, K9-haubitser, FA-50-fly og Chunmoo-raketartilleri. Det afgørende er ikke kun selve indkøbene, men at en del af produktionen og den fremtidige montage er planlagt til Polen, blandt andet i Gliwice. Det giver ikke bare et stærkere forsvar, men også industriarbejdspladser, teknologi og et potentielt eksportløft til den polske forsvarssektor. Det er desuden “kun” en del af det, da man også vil styrke millitæret med nyt stort anti-dronesystem.

Det er derfor misvisende kun at se Polen og Ukraine gennem udgifter og byrder. Krigen har også gjort Polen til et centralt land i Europas nye forsvarsindustrielle landskab. Det gælder både politisk og økonomisk.

Energichokket ramte hårdt

På energisiden var konsekvenserne brutale. EU-Kommissionen pegede i 2023 på, at energiprisstødet efter Ruslands krig mod Ukraine ramte Polen ekstra hårdt, blandt andet fordi energi fylder relativt meget i polske husholdningers forbrug. Inflationen steg voldsomt, og væksten bremsede op. IMF noterede også, at høj inflation, svækkede reallønninger og dyrere finansiering pressede økonomien markant i kølvandet på krigen.

Polen har siden arbejdet målrettet på at mindske sin sårbarhed over for russisk energi gennem alternative leverancer og større energiuafhængighed. Det har kostet dyrt, men det har samtidig styrket landets energisikkerhed. For Polen og Ukraine hænger sikkerhedspolitik og energipolitik nu tættere sammen end før krigen.

Ukrainske flygtninge har styrket økonomien

Et af de mest opsigtsvækkende resultater af krigen er, at mange ukrainske flygtninge ikke kun har været en udgift for Polen, men også et økonomisk plus. UNHCR’s analyse viste, at ukrainske flygtninge i 2024 bidrog med 2,7 procent til Polens BNP. Samtidig steg beskæftigelsesgraden blandt ukrainske flygtninge i arbejdsdygtig alder til 69 procent.

OECD har desuden fremhævet Polen som et af de lande, hvor ukrainske flygtninge hurtigst er kommet i arbejde. Det er vigtigt, fordi Polen i forvejen havde mangel på arbejdskraft som følge af aldring og udvandring. Derfor har tilstrømningen fra Ukraine i praksis afhjulpet et strukturelt problem i den polske økonomi.

Det gør forholdet mellem Polen og Ukraine endnu mere komplekst. På den ene side har krigen kostet Polen enorme summer. På den anden side har ukrainernes deltagelse på arbejdsmarkedet bidraget til vækst, produktivitet og nye virksomheder.

Ny geopolitisk tyngde

Krigen har også ændret Polens rolle i Europa. Polen står i dag langt stærkere i EU og NATO end før 2022. Landets store forsvarsbudget og tydelige støtte til Ukraine har gjort Polen til en central stemme i europæisk sikkerhedspolitik. Samtidig har samarbejdet med blandt andre Sydkorea givet Polen en mere strategisk placering i det internationale forsvarsmarked.

På den måde har Polen og Ukraine ikke kun ændret hinandens sikkerhedssituation. Krigen har også ændret magtbalancen i Europa, hvor Polen nu fylder langt mere i diskussionerne om forsvar, beredskab og strategisk industri end tidligere.

En balance mellem byrde og mulighed

Forholdet mellem Polen og Ukraine under krigen kan ikke reduceres til en simpel regning. Ja, forsvarsudgifterne er enorme. Ja, budgetunderskuddet er højt. Ja, energikrisen ramte hårdt. Men samtidig har krigen accelereret Polens militære modernisering, styrket landets forsvarsindustri, tilført arbejdsdygtige mennesker og givet Polen en ny geopolitisk vægt i Europa.

For danske læsere er det netop det interessante ved Polen og Ukraine: Polen er ikke kun et naboland til krigen, men også et land, der er ved at blive forandret økonomisk, militært og politisk i et tempo, som resten af Europa er nødt til at forholde sig til.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.