Dette afsnit er bragt uden partner, læs mere om partnerskab her.
I dette afsnit tager vi til en af Europas mest oversete feriedestinationer. Vi besøger Sudeterne og Kłodzko-dalen langs den tjekkiske grænse, hvor en norsk stavkirke fra 1200-tallet er endt i de polske bjerge, klippelabyrinter af sandsten gemmer sig i nationalparkens taffelbjerglandskab, et barokkapel har vægge beklædt med tusindvis af menneskekranier, og en papirmølle fra 1605 stadig laver papir med håndkraft. Regionen er schlesisk, preussisk og polsk på samme tid, og det er netop det, der gør den så fascinerende at rejse igennem. Hør med og bliv klogere på, hvad der venter dig i det sydvestlige Polen, når du tør dreje af på bivejene. Links finder du nederst.
Som medlem af Klub Mit Polen får du også gratis adgang til e-bogen Ferie i Polen samt andre fordele. Du kan også finde fællesskabet Ferie i Polen på Facebook. Du kan støtte Mit Polen projektet ved f.eks. at købe et krus med polsk bymotiv Tak fordi du lyttede med til Mit Polen Podcast. Husk at abonnere på Mit Polen Podcast, hvis du vil have flere episoder om ferie, livet, kulturen, samfundet og erhverv i Polen.
Links til steder mv. nævnt i dette afsnt:
Jelenia Góra
Regionens hovedby og naturlig base for udforskning af det sydvestlige Polen. Turistinformation
Stavkirken Wang, Karpacz
Den norske stavkirke fra det 12. århundrede, transporteret til Karpacz i 1842. Officiel hjemmeside. Adresse: ul. Na Śnieżkę 8, 58-540 Karpacz Bemærk: Lukket under gudstjenester om søndagen fra kl. 10.00, åben igen fra ca. 11.30.
Karkonosze Nationalpark
Nationalparkken i Kæmpebjergrne med udgangspunkt fra Karpacz eller Szklarska Poręba. Officiel hjemmeside
Szklarska Poręba Bjergby med glashistorie, vandrefald og langrend. Turistinformation
Góry Stołowe Nationalpark (Taffelbjergene)
Polens eneste taffelbjerglandskab med klippelabyrinter og usædvanlige sandstensformationer. De to vigtigste steder inden for parken er Szczeliniec Wielki og Błędne Skały. Officiel hjemmeside.
Kapellet af Kranier, Czermna ved Kudowa-Zdrój
Barokkapel fra 1776 med over 3.000 kranier på vægge og loft, og yderligere 21.000 skeletter i krypten under gulvet. Officiel parokihjemmeside Adresse: ul. Kościelna 4, Czermna, 57-350 Kudowa-Zdrój Bemærk: Fotografering er ikke tilladt inden i kapellet.
Kudowa-Zdrój
Kurby ved den tjekkiske grænse med parkanlæg og mineralkilder. Turistinformation
Kłodzko-fæstningen
En af Europas bedst bevarede barokfæstninger med underjordiske tunneler. Officiel hjemmeside. Adresse: ul. Grodzisko 1, 57-300 Kłodzko
Museum for Papirfremstilling, Duszniki-Zdrój
Papirmølle fra 1605 med demonstrationer af håndlavet papirproduktion. Her holdt Chopin koncert som ung. Officiel hjemmeside. Adresse: ul. Kłodzka 42, 57-340 Duszniki-Zdrój
Geopark Kaczawskie, udslukte vulkaner i Nedre Schlesien
Basaltformationer og geologiske seværdigheder i et sjældent vulkansk landskab. Website
Generel rejseinformation om det sydvestlige Polen og Nedre Schlesien
Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.







