I 2025 steg priserne i Polen – hvad steg mest?

I 2025 steg priserne i Polen. Priserne på de mest hyppigt købte hverdagsprodukter i butikkerne steg i gennemsnit med 4,2 % om året. Fødevarer alene steg i pris med 3,6 % år for år. Forskellen mellem fødevarer og de øvrige analyserede produktgrupper er fortsat synlig, men aftagende. De førende prisstigninger i Polen fandtes inden for stimulanser, fedtholdige fødevarer, drikkevarer, slik og desserter samt kød. Grøntsager, tørvarer og fødevaretilsætningsstoffer lå i minus.

Gennem hele 2025 steg priserne i Polen på fødevarer, ikke-alkoholiske drikkevarer og andre varer, såsom husholdningskemikalier og babyprodukter, i detailbutikker med gennemsnitligt 4,2 % om året. Den løbende rapport “Retail Store Price Index”, som er udarbejdet i samarbejde med WSB Merito-universiteterne, dækker 17 varekategorier. Til sammenligning var prisstigningen i 2024 i forhold til 2023 på 4,3 %. Ifølge Dr. Robert Orpych fra WSB Merito University viser de analyserede data tegn på en stabilisering i dynamikken for prisstigningerne i butikkerne i Polen.

“Denne udvikling stemmer også overens med den samlede inflation, som ifølge det polske statistiske kontor GUS i gennemsnit lå på 3,6 % i 2024 og i 2025 varierede mellem 2,4 % og 4,9 % afhængigt af måneden. Er det meget? Stigningen bør vurderes som moderat. Frem for alt er den markant lavere end den tocifrede inflation i 2022–2023, men den ligger fortsat over den polske nationalbanks inflationsmål på 2,5 %”, forklarer Dr. Orpych.

Hvordan udviklede fødevarepriserne sig?

Fødevarer alene forventes at stige i pris med gennemsnitligt 3,6 % om året i 2025. Som Dr. Artur Fiks fra WSB Merito University forklarer, er det gode nyheder for den gennemsnitlige forbruger, at den gennemsnitlige stigning i fødevarepriserne er lavere end den samlede prisstigning i detailhandlen. Ikke desto mindre ligger den stadig over inflationsraten. Det viser, at fødevarer desværre fortsat er en af de produktgrupper, der trækker inflationen opad, og det er ikke gode nyheder.

“Stigningen i fødevarepriserne, som tydeligt ligger under gennemsnittet for hele varekurven, indikerer, at det kraftigste inflationspres i dette segment ligger bag os. Det er resultatet af en normalisering af priserne på landbrugsråvarer og energi samt forbedrede forsyningsforhold efter et meget svagt 2023.

Da den gennemsnitlige prisstigning samlet set er højere end stigningen i fødevarepriserne, har inflationen dog fortsat været og kan fortsat blive et problem, fordi den har flyttet sig over mod serviceydelser og forarbejdede varer”, siger Dr. Piotr Arak, cheføkonom i VeloBank.

De indsamlede data viser også, at den samlede forskel mellem alle analyserede kategorier og fødevarer fortsat er synlig, men faktisk aftagende. Dr. Artur Fiks forklarer, at ranglisten både tager højde for produkter, der stiger mest i pris, såsom kød og fedtholdige produkter, og dem, der falder i pris, såsom grøntsager og tørvarer.

“Det er netop takket være de produkter, hvis priser falder, at fødevarer i 2025 har haft en lavere gennemsnitlig prisstigning end den gennemsnitlige prisstigning i detailhandlen. Man skal dog huske, at fødevarepriser er meget følsomme over for faktorer som vejrforhold, den geopolitiske situation og epidemier blandt landbrugsdyr. Som følge heraf kan fødevarer meget hurtigt igen blive den primære drivkraft bag de gennemsnitlige prisstigninger i butikkerne”, tilføjer Dr. Fiks.

Stimulanser og fedtstoffer har øget regningen

De kategorier med de højeste prisstigninger i 2025 var stimulanser med en stigning på 9,7 % år for år og fedtholdige fødevarer med 9,2 %. Herefter fulgte drikkevarer med en stigning på 7,7 % samt slik og desserter med 7,4 %. Kødpriserne steg også med 6,5 % år for år. Marcin Luziński, økonom i Santander Bank Polska, vurderer, at priserne på chokolade og kaffe steg markant i 2025. Det hang sammen med dårlige høstudbytter og er en konsekvens af klimaforandringer, som desuden kan vise sig at være varige.

“Dette var en faktor, der pressede priserne på stimulanser og slik op. I begyndelsen af året var mælkeudbuddet lavt, hvilket førte til stigninger i smørpriserne. Også priserne på olivenolie steg, og disse to forhold trak priserne op i kategorien fedtholdige produkter.

I årets anden halvdel begyndte priserne i Polen på disse produkter dog at falde. Kødpriserne steg på grund af stigende global efterspørgsel, især efter oksekød, men også som følge af udbredte dyresygdomme, særligt fugleinfluenza, som begrænsede udbuddet af fjerkræ og pressede priserne op”, forklarer Marcin Luziński.

Dr. Robert Orpych påpeger desuden, at når det gælder fedtholdige fødevarer, er det smør, der ligger i front. Smør var et symbol på de høje priser i 2024. På toppen kostede en almindelig pakke 9–10 zloty og nogle gange endnu mere. Udviklingen i smørpriserne blev blandt andet påvirket af et fald i antallet af malkekøer i Polen og i Europa.

Der kan også observeres sæsonudsving i mælkeproduktionen. Mens smør oplevede kraftige prisstigninger i mange måneder, har margarine og olie i de seneste måneder overtaget føringen, forklarer en ekspert fra WSB Merito University.

Disse produkter er blevet billigere i Polen 

Ifølge rapporten faldt priserne i Polen i visse kategorier år for år i 2025. Det gælder blandt andet grøntsager, som faldt med 2,6 %, tørvarer med 0,9 % og fødevaretilsætningsstoffer med 0,3 %. Dr. Piotr Arak forklarer, at dette er resultatet af et højt sammenligningsgrundlag efter de kraftige prisstigninger i de foregående år. Udbuddet er blevet forbedret. Landbruget har haft bedre høstudbytter, og centrale landbrugsråvarer som korn og ris har reduceret omkostningspresset.

International konkurrence spiller også en væsentlig rolle. Grøntsager er kendetegnet ved relativt lave barrierer for international handel. Muligheden for nem import fra Spanien, Holland og Marokko regulerer de indenlandske priser. Derudover intensiverer discountkæder priskonkurrencen i denne kategori og bruger grøntsager som centrale kampagnevarer, tilføjer Dr. Orpych.

Eksperten peger også på, at kategorien tørvarer er blandt de mest prisstabile. Kornhøsten i Polen og globalt har været tilfredsstillende. Samtidig er denne type produkter kendetegnet ved lav indkomstelasticitet i efterspørgslen.

Uanset husholdningernes indkomst forbliver forbruget af mel og gryn relativt konstant. Det er ikke produkter, der stiger i værdi, når indkomsten øges. Hertil kommer, at de lave avancer i denne kategori betyder, at risikoen for at miste kunder selv ved små prisstigninger overstiger de potentielle gevinster.

Der iøvrigt ikke kun varer som de ovennævnter der stiger i pris, hvilket jeg har beskrevet tidligere her på mitpolen.dk. Det gør sig f.eks. gældende på det polske boligmarked.

Kilde

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.