Lancut slottet — Polens bedst bevarede hemmelighed (og et par mørke)

De fleste turister i Polen tager til Krakow, vandrer rundt på Wawel, fotograferer den smukke markedsplads og flyver hjem igen. Det er forståeligt. Men 160 km mod øst, i den lille by Lancut i det sydøstlige Polen, ligger et af Europas mest komplet bevarede aristokratiske slotte, og næsten ingen danskere ved det eksisterer. Jeg nævnte Lancut slottet (Łańcut på polsk) i det seneste afsnit af Mit Polen podcast, som du kan lytte til her. Men jeg tænkte jeg ville gå mere i dybden med Lancut slottet her, da det har en spændende historie, udover at være en seværdighed man bør besøge, hvis man er på ferie i området. Hvis du gerne vil vide mere om ferie i Polen, så kan du med stor fordel blive medlem af Ferie i Polen gruppen.

Lancut slottet (billedet: Andrzej Otrębski, wikipedia) konkurrerer ikke om din opmærksomhed. Det ligger midt i en hverdagsby med supermarkeder og runde veje, og til at begynde med virker det nærmest diskret. Men træd inden for porten, og du træder ind i en verden der er så intakt, at det nærmest er uhyggeligt. Møbler, kunstværker, musikinstrumenter og porcelæn er stadig på sin plads, som om ejerne netop er gået en tur i haven. Det er ikke rekonstrueret. Det er det originale.

Den historiske baggrund — mere end én familie og én epoke

Djævlen fra Lancut

Lancut slottets historie begynder ikke med pragtfulde baller og franske arkitekter. Det begynder med en mand, som hans samtid kaldte Djævlen fra Lancut. Stanisław Stadnicki var i sin ungdom en modig soldat under kong Stefan Báthory, men hans senere år var defineret af rovtogt, private krige og en terrorkampagne mod lokalbefolkningen, der efterlod slottet nærmest i ruiner.

Han var ikke blot brutal, han var strategisk brutal. Han plyndrede nabogodserne, indgik og brød alliancer efter forgodtbefindende og opfattede sit slot som sin personlige uindtagelige fæstning. I 1608 fik han endelig sin straf, da en fjendtlig hær indtog Lancut slottet med magt. To år senere var han død. Men ifølge legenden er han aldrig rigtig forsvundet. Det siges at hans spøgelse stadig rider på en sort hest rundt på slottets grund eller hjemsøger de ældste dele af bygningen.

Lubomirski-familien bygger noget nyt

I 1629 overtog Stanisław Lubomirski godset og satte gang i et af Polens mest ambitiøse byggerier. Slottet blev opført i stil med et italiensk palazzo in fortezza, en firkantet residens med hjørnetårne omgivet af bastionbefæstninger. Arkitekten Maciej Trapola og stukkatøren Giovanni Battista Falconi stod for henholdsvis konstruktion og udsmykning. Det er her Lancut Slottet adskiller sig fra de fleste andre slotte i denne del af Europa.

Det var fra starten bygget til at være både militær fæstning og et hjem der skulle imponere. Magten og æstetikken gik hånd i hånd. I 1656, under den svenske invasion af Polen, besøgte kong Johan II Kasimir slottet, og året efter forsøgte en svensk allieret forgæves at belejre det. Befæstningerne holdt.

Izabela — kvinden der forvandlede alt

Hvis én person skal fremhæves i Lancut slottets historie, er det Izabela Lubomirska, og hun fortjener langt mere opmærksomhed end hun normalt får. Izabela var den rigeste kvinde i Polen. Den store kærlighed i hendes liv var Stanisław Poniatowski, men hendes far forbød forholdet og tvang hende til at gifte sig med en anden. Skæbnen havde et stik til dem begge, for den afviste Poniatowski blev senere Polens konge.

Izabela reagerede ikke med bitterhed. Hun reagerede med arkitektur. Hun ansatte fremtrædende kunstnere og arkitekter fra hele Europa og forvandlede den militære fæstning til et kulturelt centrum der kunne måle sig med de store europæiske residenser. I slutningen af det 18. århundrede var Lancut slottet en af de mest pragtfulde residenser i Polen med et aktivt musikalsk og teatralsk liv og mange berømte gæster. Det vi i dag kalder slottets sjæl stammer i meget høj grad fra Izabela.

En detalje ingen skriver om: Izabelas datter Julia boede også på slottet og var gift med den berømte forfatter Jan Potocki, der skrev det klassiske mørke eventyr Manuskriptet fundet i Zaragoza. Men Julia var ulykkelig i ægteskabet og forelskede sig i en anden mand, uden at blive gengældt. Legenden siger at hendes spøgelse stadig vandrer rundt i slottets gange med en pen i hånden, som om hun skriver breve der aldrig bliver afsendt.

Det ingen skriver om — tre ting der gør Lancut slottet unikt

Gulvene er kunstværker man træder på

Næsten alle omtaler slottets malerier og møbler, men gulvene er noget helt særligt. De er udført i det der hedder intarsia, en dekorativ teknik hvor man skaber billeder og mønstre ved at lægge stykker af forskelligt træ mod hinanden uden brug af lim. Teknikken bruges normalt til møbler. På Lancut Slottet dækkede ejerne hele gulvflader med den.

Gulvene er i dag blandt de mest imponerende eksempler på denne håndværkskunst i hele Polen, fuldt bevarede i original stand. Det er grunden til at man som besøgende skal have skoovertræk på under hele besøget, noget mange turister synes er mærkeligt, men som giver fuldstændig mening når man ser hvad man ellers ville slide på.

Vogn- og kariolsamlingen er uden sidestykke

De fleste rejseguider nævner kort at der er en vognesamling på slottet. Men ingen fortæller rigtigt hvad det betyder. Lancut Slottet besidder to separate samlinger af hestevogne. Den ene er den historiske familiesamling med 55 originale vogne tilhørende familien Potocki. Den anden er en museumssamling opbygget efter anden verdenskrig med yderligere omkring 80 vogne. Seletøjet i staldene er produceret af Hermès i Paris og Schleuchter og Nideltz i Wien. At gå igennem vognhuset er som at gå igennem en hel epokes transporthistorie og overdådige livsstil på én gang.

Af Fotonews, CC BY-SA 3.0 pl, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=21170736

Trofæerne på væggene stammer fra Afrika

I det store anretningsrum i vognhuset hænger eksotiske trofæer på væggene. De stammer fra en safari den sidste ejer Alfred Potocki foretog i 1924 langs Nilen. Det er et af de steder på slottet der minder om at Lancut Slottet ikke bare var et museum over polsk adel, men hjem for et menneske der levede et liv der ville have passet i en roman. Alfred spillede tennis med Hollywood-stjernen Gloria Swanson, jagede med den franske statsminister Georges Clemenceau og modtog den rumænske kongefamilie som gæster.

Den dramatiske afslutning — toget der kørte ud i natten

Her er historien der burde være mere kendt. I sommeren 1944, med Den Røde Hær rykkende mod vest, traf Alfred Potocki en beslutning der stadig diskuteres. Han chartrede et særtog og læssede det med omkring 700 kasser af slottets mest værdifulde indhold, malerier af Bellini, Boucher, Fragonard og Watteau, gobeliner, familiesølv og porcelæn, og kørte det til Wien.

Derfra flygtede han selv til Liechtenstein. Han vendte aldrig tilbage. Kunsten blev gradvist solgt fra for at finansiere et liv i eksil. To af stykkerne endte på Getty Museum i Los Angeles. Lancut slottet selv overlevede krigen uskadet fordi de tyske officerer der benyttede det som kvarter var så imponerede over stedet at de efterlod det urørt.

En tysk officer noterede i sin dagbog at alt her var samlet i fuldkommen harmoni, og at dette var et unikt tilfælde hvor en hel fortids kultur havde overlevet som helhed. Slottets tjenere var dem der til sidst reddede det. Da Alfred var taget og Den Røde Hær nåede frem, var det det menige personale der sørgede for at der stadig var noget at redde.

Rejseguiden — alt du skal vide inden du tager afsted

Lancut ligger tæt på byen Rzeszow, der har både international lufthavn og togforbindelser. Fra Rzeszow er der under 30 km til Lancut, og det er nemt at nå med lokaltog eller bus. Jeg nævner også byen, i det førnævnte podcast afsnit, inkl. hvad du kan se og opleve der.

Man kan vælge sit besøg ud fra interesse. Der er billetter kun til selve slottet, men det anbefales stærkt at købe kombinationsbilletten der også inkluderer vognhuset, orangeriet med dets orkidésamling og den tidligere stald der i dag rummer en samling af ortodoks kirkekunst. Sidstnævnte er et rum næsten ingen besøgende finder frem til, og det er en skam, for det er en af de mere overraskende udstillinger man kan møde i Polen.

Besøget tager som minimum to timer, og man bør sætte tre til fire af hvis man vil se det ordentligt. Der er en restaurant i slotskomplekset der serverer traditionelle retter fra Karpatien-regionen, og det er værd at sætte tid af til et måltid der. Husk skoovertræk. Tag dem på uden diskussion. Og gå langsomt over gulvene. Læs evt. mere på slottets hjemmeside.

Hvad man ikke må gå glip af i nærheden

Direkte udenfor parkens mure ligger Lancucts synagoge fra 1761. Den er næsten altid tom for turister og det er svært at forstå hvorfor, for interiøret med dets bemalede vægge og lofter er bemærkelsesværdigt smukt. Under anden verdenskrig forsøgte de tyske besættere at brænde synagogen ned, men Alfred Potocki greb personligt ind og forhindrede det. Det er en af de lyse sider ved en mand hvis eftermæle ellers er blandet.

En eftertanke

Lancut slottet er ikke bare et slot. Det er en opsamling af alt hvad Europa har været: magt og kunst, kærlighed og tvang, overdådighed og flugt. Det er stedet hvor en djævel red rundt på sin sorte hest, hvor en ulykkelig kvinde skrev breve til en mand der ikke elskede hende, og hvor et tog en nat i 1944 kørte ud i mørket med et helt livs samling af skønhed. Og det er stedet der på mirakuløs vis overlevede det hele nogenlunde intakt. Det fortjener mere end et hurtigt stop på vejen til noget andet.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.