LGBTQ+ rettigheder i Polen: Mellem historiske fremskridt og dyb konservatisme

Få emner skaber så meget debat om Polen som LGBTQ+ rettigheder i Polen. Landet er et af EU’s mest konservative på området, og alligevel har 2026 budt på afgørelser, der kan ændre hverdagen for titusindvis af polske par af samme køn. For danskere, der følger med i europæisk politik, rejser til Polen eller har polske venner og kolleger, er det et emne, der fortjener opmærksomhed. Her er et overblik over, hvor LGBTQ+ rettigheder i Polen står lige nu, hvad der har ændret sig, og hvad der stadig mangler.

Domstolsafgørelsen der ændrede spillereglerne

Den 20. marts 2026 afsagde Polens Øverste Forvaltningsdomstol en skelsættende dom: polske civilregistre skal fremover anerkende og registrere ægteskabscertifikater fra par af samme køn, der er lovligt indgået i andre EU-lande. Dommen blev modtaget med klapsalver i retssalen af folk der er for flere LGBTQ+ rettigheder i Polen, som var samlet for at fejre det, der blev kaldt en menneskerettighedsfejring.

Sagen drejede sig om Jakub Cupriak-Trojan og hans mand Mateusz Trojan, der blev gift i Berlin i 2018. Da parret flyttede tilbage til Polen, nægtede Warszawas civilregister at anerkende deres ægteskab, fordi den polske forfatning definerer ægteskab som en forening mellem en mand og en kvinde. Parret bragte sagen for domstolene, og den polske forvaltningsdomstol henviste den videre til EU-Domstolen, som i november 2025 fastslog, at Polen skal anerkende ægteskaber mellem par af samme køn indgået i andre medlemslande.

Dommer Leszek Kirnaszek understregede i sin begrundelse, at anerkendelsen af udenlandske ægteskaber mellem par af samme køn ikke er i strid med Polens nationale identitet og ikke griber ind i landets ret til at fastlægge sin egen familieret.

Rettighedsorganisationer anslår, at mellem 30.000 og 40.000 polske statsborgere har indgået ægteskab med en partner af samme køn i udlandet. For dem er dommen et potentielt vendepunkt. Dog hersker der stadig usikkerhed om, hvorvidt dommen dækker alle ægteskaber mellem par af samme køn, eller kun dem, hvor parret har boet i et andet EU-land i en længere periode. Men af mange ses det som et stort skridt fremad for LGBTQ+ rettigheder i Polen.

Forfatningen som bolværk mod forandring

For at forstå, hvorfor LGBTQ+ rettigheder i Polen er så omstridt et emne, er det nødvendigt at kende forfatningens rolle. Artikel 18 i den polske grundlov slår fast, at ægteskab som en forening af en mand og en kvinde skal stå under beskyttelse og omsorg af Republikken Polen.

Artiklen blev vedtaget i 1997 efter kommunismens fald, og dens formål var netop at forhindre lovgivere i at indføre ægteskab mellem par af samme køn uden en forfatningsændring.

Både Højesteret, Forfatningsdomstolen og Den Øverste Forvaltningsdomstol har tidligere fastslået, at artikel 18 begrænser ægteskabet til par af modsat køn, og at legalisering af ægteskab mellem par af samme køn vil kræve en grundlovsændring. Det gør reel ægteskabsligestilling til en politisk næsten umulig opgave i den nuværende situation.

Partnerskabsloven: Et kompromis ingen er tilfredse med

I december 2023 annoncerede premierminister Donald Tusk, at et lovforslag om legalisering af partnerskaber for par af samme køn ville blive fremsat i Sejmen i begyndelsen af 2024. Det var et valgløfte, der gav håb til mange, men vejen har vist sig at være lang.

Tusks koalitionsregering har kæmpet med at levere reformer på både abort og LGBTQ+ rettigheder i Polen, fordi den konservative juniorpartner PSL har modsat sig, og to på hinanden følgende præsidenter med tilknytning til det nationalkonservative parti PiS har truet med veto.

Lovforslaget gennemgik en større forvandling: det oprindelige udkast om registrerede partnerskaber blev omdøbt til en lov om “nærmeste persons status” og samlivsaftaler. Det var en bevidst sproglig manøvre for at tilfredsstille PSL, der insisterede på, at lovgivningen hverken skulle ligne ægteskab eller give tilsvarende rettigheder.

Lovforslaget blev vedtaget af regeringen den 30. december 2025 og giver to voksne, uanset køn, mulighed for at registrere en samlivsaftale hos en notar. Aftalen giver rettigheder inden for arv af husstandsgenstande, adgang til sundhedsoplysninger, plejeorlov, visse skattefordele og ret til at kræve underholdsbidrag ved brud.

Lovforslaget havde sin førstebehandling i Sejmen den 13. februar 2026. Men aktivister har været alt andet end begejstrede. Kampagnen mod Homofobi kaldte forslaget for “ikke et øjeblik af triumf” og beskrev det som et fattigt svar på store forventninger, men samtidig det eneste, der i den aktuelle situation kan give nogen form for tryghed.

Selv hvis lovforslaget vedtages i parlamentet, vil det næsten med sikkerhed blive nedlagt veto af den nyvalgte præsident Karol Nawrocki, der har ført valgkamp på en anti-LGBTQ+ platform. Parlamentet har ikke de nødvendige stemmer til at omstøde et præsidentielt veto. Det er en politisk blindgyde, der frustrerer både forkæmpere og de par, hvis hverdag afhænger af lovgivningen.

Fra “LGBT-frie zoner” til afvikling

Et af de mest kontroversielle kapitler i Polens nyere historie vedrørende LGBTQ+ rettigheder i Polen var indførelsen af såkaldte “LGBT-frie zoner.” Fra 2019 erklærede mere end hundrede kommuner og regioner sig fri for “LGBT-ideologi.” Erklæringerne havde ganske vist ingen juridisk gyldighed, men de stigmatiserede og diskriminerede LGBTQ+ samfundet symbolsk.

I april 2025 ophævede den sidste lokale myndighed i Polen sin anti-LGBT-resolution, hvilket satte punktum for alle sådanne diskriminerende erklæringer på tværs af landet. Ophævelserne skete i høj grad, fordi EU truede med at tilbageholde strukturfondsmidler fra de pågældende kommuner. Det er et eksempel på, hvordan europæisk pres kan have konkret effekt, selv når den nationale politiske vilje vakler.

Transrettigheder: Fremskridt ad omveje

I marts 2025 afsagde Polens Højesteret en vigtig dom for transpersoners rettigheder: kravet om, at transpersoner skal involvere deres forældre i procedurer for juridisk kønsskifte, blev ophævet. Hidtil var transpersoner, uanset alder, nødt til at sagsøge deres egne forældre for at ændre kønsmarkøren i officielle dokumenter. Det var en kringlet juridisk konstruktion, der tilføjede unødvendig belastning og smerte, herunder for transpersoner, hvis forældre var afgået ved døden.

Organisationer som Campaign Against Homophobia og Trans-Fuzja Foundation hilste dommen velkommen og understregede behovet for, at Polen forenkler procedurerne for juridisk kønsskifte i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og i det hele taget kigger på flere LGBTQ+ rettigheder i Polen. Premierminister Tusk, der under sin valgkamp lovede at indføre en forenklet proces for juridisk kønsskifte, har nu muligheden for at følge op med egentlig lovgivning.

Den katolske kirkes indflydelse og folkestemningen

Det polske samfund har generelt konservative holdninger til LGBTQ+ rettigheder i Polen. Et flertal af befolkningen er tilknyttet den katolske kirke, og den offentlige opfattelse og accept af LGBTQ+ samfundet er stærkt påvirket af katolsk moralteologi.

Men billedet er mere nuanceret end som så. En Ipsos-undersøgelse fandt, at kun 31 procent af polakkerne støtter legalisering af ægteskab mellem par af samme køn, men hele 62 procent går ind for en eller anden form for juridisk anerkendelse af par af samme køn. Der er altså et bemærkelsesværdigt gab mellem modstanden mod ægteskab og den bredere accept af partnerrettigheder. Den generelle tendens er en stigning i støtten til registrerede partnerskaber og ægteskab mellem par af samme køn.

Selv den katolske kirke har vist tegn på pragmatisme, når det kommer til LGBTQ+ rettigheder i Polen: i oktober 2024 udtrykte ærkebiskoppen af Warszawa, Kazimierz Nycz, sin støtte til registrerede partnerskaber og sagde, at kirken ikke ville blande sig i lovgivningsprocessen. Det var en overraskende melding fra en institution, der traditionelt har stået fast imod enhver form for anerkendelse af par af samme køn.

Hvad gælder i praksis i dag?

For LGBTQ+ personer, der bor i eller rejser til Polen, er det daglige billede tvetydigt. Homoseksuelle handlinger har været lovlige siden 1932, og Polen har dermed en af Europas tidligste dekriminaliseringer. Landets lovgivning forbyder diskrimination på arbejdsmarkedet baseret på seksuel orientering, homoseksuelle og biseksuelle kan donere blod og tjene åbent i de væbnede styrker.

Samtidig er der ingen indenlandsk lovgivning, der anerkender par af samme køn som familie, ingen adoptionsret for par af samme køn og ingen udvidet hadforbrydelseslovgivning, der specifikt beskytter LGBTQ+ personer. Ifølge ILGA-Europes rapport for 2025 er status for LGBTQ+ rettigheder i Polen fortsat blandt de dårligste i hele EU. Sammen med Bulgarien, Ungarn og Slovakiet er Polen et af kun fire EU-lande, der ikke tilbyder nogen form for juridisk anerkendelse af par af samme køn.

Udsigterne fremad

LGBTQ+ rettigheder i Polen bevæger sig i 2026 ad to parallelle spor. Det juridiske spor, drevet af EU-Domstolen og polske domstole, presser landet mod større anerkendelse. Det politiske spor er langt mere usikkert: en konservativ præsident med vetoret, en splittet koalitionsregering og et samfund, der kun langsomt ændrer holdning.

LGBTQ+ forkæmperen Hubert Sobecki fra organisationen Love Doesn’t Exclude har kaldt domstolsvejen for den bedste vej til reel forandring i dag og antydet, at lovgivningsmæssige fremskridt er usandsynlige i de kommende år.

For de titusindvis af polske par af samme køn, der har giftet sig i udlandet, er marts-dommen fra 2026 et konkret skridt fremad. For dem, der drømmer om at kunne gifte sig i selve Polen, er vejen stadig lang. Men den generelle udvikling peger i én retning: langsomt, under modstand og med mange tilbageslag bevæger LGBTQ+ rettigheder i Polen sig mod større anerkendelse, om end med landets eget tempo og på sine egne, ofte frustrerende betingelser.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.