Polen diskuterede borgerløn til alle -4.130 kr. om måneden uden betingelser

Polen har her i foråret 2026 debatteret et af de mest radikale sociale eksperimenter i nyere tid: at indføre borgerløn i Polen i form af en fast månedlig ydelse på 2.333 zł (ca. 4.130 kr.) uden betingelser. Forslaget endte med at blive enstemmigt afvist, men debatten det satte i gang er langtfra slut.

Hvad er borgerløn i Polen?

Ideen bag borgerløn i Polen, på polsk kaldet Bezwarunkowy Dochód Podstawowy (BDP), er enkel: staten udbetaler månedligt et fast beløb til alle borgere, uanset om de arbejder, er pensionister, arbejdsløse eller studerende. Ingen ansøgning, ingen betingelser, ingen bureaukrati.

I det konkrete forslag, der nåede frem til Sejm, ville beløbet svare til halvdelen af den polske minimumsløn brutto, altså 2.333 zł om måneden (ca. 4.130 kr.) i 2026. Ordningen ville gælde alle polske borgere fra tre år og opefter.

Til gengæld ville en lang række eksisterende ydelser blive afskaffet. 800+ børneydelsen, det 13. og 14. pensionsbeløb samt dagpenge ved ledighed skulle alle erstattes af denne ene universelle ydelse. Systemet ville ifølge forslagsstillerne blive langt enklere og mere retfærdigt end det nuværende, der differentierer støtten efter individuelle omstændigheder.

Som et pilotprojekt var det planlagt at indføre borgerløn i Polen med start i Slesien, en region der er særligt ramt af den industrielle omstilling væk fra kulminedrift.

En gammel idé vender tilbage

Det er ikke første gang, spørgsmålet om borgerløn i Polen dukker op i den politiske debat. Allerede i 2019 indsendte bevægelsen Inicjatywa Ustawodawcza Bezwarunkowy Dochód Podstawowy et lovforslag til Sejm med en lignende tankegang. Det gik heller ikke igennem dengang.

Det aktuelle forslag kom ind i det parlamentariske system som en petition og landede i Sejms Petitionsudvalg. Det er et spor, der typisk anvendes af borger- og foreningsinitiativer snarere end af de etablerede partier, selv om ideen om borgerløn i Polen jævnligt dukker op i den brede politiske debat.

Polakkerne er delte

Ifølge undersøgelser fra det polske Økonomiske Institut støtter 51 procent af polakkerne indførelsen af borgerløn i Polen. Men støtten falder markant, når spørgsmålet om finansiering kommer på bordet. Det er nemlig her, regnestykket begynder at vokse sig uhåndterligt.

Finansministeriet har skønnet, at en borgerløn på blot 1.300 zł månedligt (ca. 2.300 kr.) til alle voksne ville koste staten omkring 480 milliarder zł om året. Det svarer til cirka 75 procent af statens samlede skatteindtægter. I praksis ville Polen skulle næsten tredoble sine budgetindtægter for at finansiere ordningen fuldt ud.

Med 2.333 zł (ca. 4.130 kr.) til alle borgere fra tre år og op ville prisen blive endnu højere, og staten ville stå over for et valg mellem massive skatteforhøjelser, ophævelse af store dele af velfærdssystemet eller en voldsom stigning i statsgælden.

Eksperter advarer

Parlamentets eget analysekontor beskrev i sin vurdering borgerløn i Polen som “en af de største socioøkonomiske forandringer siden 1989”. Det er en stor sætning i et land, der netop siden 1989 har gennemgået en total systemtransformation.

Eksperterne pegede på en række mulige negative konsekvenser. En af bekymringerne er, at en garanteret indkomst uden arbejdskrav kan svække motivationen til at arbejde, og dermed reducere arbejdsstyrkens størrelse. Hertil kommer risikoen for øget inflation og en generel opbremsning af den økonomiske vækst. 

Det centrale problem er dog finansieringen. Polens samlede statslige udgifter til sociale ydelser og pensioner udgør allerede hundredvis af milliarder zł om året og Polen har allerede et stort offentligt underskud. En fuldstændig omstilling til ét universelt beløb ville ikke bare kræve nye penge, men en grundlæggende ombygning af hele velfærdsstatens logik.

Sejm sagde nej til borgerløn i Polen

Petitionsudvalget i Sejm forkastede forslaget enstemmigt i starten af april 2026. Beslutningen lukker i praksis for videre lovgivningsarbejde på dette grundlag i den aktuelle parlamentariske periode.

Det betyder dog ikke, at ideen er død. Borgerløn i Polen er en del af en bredere international diskussion, og i lande som Finland og Tyskland har der allerede været gennemført pilotforsøg i mindre skala. I Polen er diskussionen blot lige begyndt, og emnet vil med stor sandsynlighed vende tilbage, hver gang usikkerheden på arbejdsmarkedet eller leveomkostningerne stiger.

En debat der er kommet for at blive

For danskere der bor i eller følger Polen, er sagen interessant af flere grunde. Dels afspejler den en voksende politisk diskussion om, hvad staten skylder sine borgere i en tid med automatisering, energiomstilling og demografiske udfordringer. Dels viser den, at Polen aktivt forholder sig til internationale ideer om velfærdsreformer, selv om landet foreløbig vælger den mere konservative linje.

At halvdelen af polakkerne støtter tanken om borgerløn i Polen, er i sig selv bemærkelsesværdigt. Det fortæller noget om, at mange polakker oplever det nuværende velfærdssystem som utilstrækkeligt eller for bureaukratisk, og at appetitten på radikale løsninger er til stede, hvis de rette betingelser opstår.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.