Polsk mjød – en drik med tusind år på bagen

Den polske mjødtradition er ikke bare nostalgi. I 2008 registrerede EU de fire traditionelle polske kategorier af miód pitny som Garanteret Traditionel Specialitet, og produktionen i Polen næsten fordoblede sig i de efterfølgende fire år, hvilket gjorde landet til verdens største producent af polsk mjød fremstillet efter traditionelle metoder.

Polen er i dag den eneste producent af miód pitny på industriel skala i verden, hvilket er med til at identificere drikken så stærkt med landet. Hvert år afholdes der en national konkurrence, hvor årets bedste polske mjød kåres af Krajowa Rada Winiarstwa i Miodosytnictwa – det nationale råd for vin og mjødproduktion.

De fire typer af polsk mjød

Det polske system til klassificering af miód pitny er enkelt og elegant: jo mere honning i forhold til vand, desto sødere, stærkere og mere lagringskrævende er drikken.

Czwórniak – den lette

Czwórniak blandes i forholdet én del honning til tre dele vand. Den indeholder typisk 9–12% alkohol og kan drikkes allerede efter seks måneders lagring. Den er let og dessertvenlig og regnes for den mindst populære af de fire typer polsk mjød.

Trójniak – den halvtørre

Trójniak laves med én del honning til to dele vand og er den mest udbredte type på det polske marked. Den indeholder 12–15% alkohol og lagres i ca. otte måneder. Den beskrives ofte som halvtør og passer godt til maden, eller som varm gløgg med kanel og nelliker om vinteren.

Dwójniak – den kongelige

Dwójniak blandes i forholdet én til én – lige dele honning og vand. Den indeholder op til 16% alkohol og lagres i 8–10 år, hvorfor den også kaldes en kongelig mjød. Smagen er dyb, blød og kompleks, og det er en drik, man tager sig tid til.

Półtorak – den tungeste

Półtorak er kronjuvelen i den polske mjødtradition. Her bruges dobbelt så meget honning som vand. Półtorak kan indeholde op til 18% alkohol, og fermenteringen tager op til ti år. Den er tyk, aromatisk og har en intens smag. I den polske tradition serverede man półtorak ved familiefester og statslige ceremonier.

Smagsgivere – frugt, urter og krydderier

Ud over de fire grundtyper skelner man i produktionen af polsk mjød mellem tilsatte smagsgivere. Miód pitny kan smagsættes med frugtsaft, hvilket giver frugtmjød, eller med urter og krydderier. Populære smagsgivere er bl.a. kanel, nelliker, ingefær, enebær, rosenessens og vanilje.

Der produceres også varianter med hindbær, blommer, kirsebær og æble, og det er netop disse frugtvarianter, der ofte fanger nye drikkere, der ikke er vant til den rene, tunge honningsmag.

Sådan serveres polsk mjød

Polsk mjød er ikke kun en drik for samlere og historienørder. Den kan serveres på tre måder: i stuetemperatur i et glas eller et lerkrus, den mest traditionelle form, kold som tilbehør til kødretter, eller varm som gløgg med krydderier og appelsin til vinterarrangementer.

Lette og frugtagtige varianter serveres bedst afkølede ved 10–14°C, mens lagrede og smagsfulde udgaver trives bedst ved stuetemperatur på 16–20°C. Półtorak og dwójniak kan med fordel åbnes en times tid, inden man skænker op, så aromaerne folder sig ordentligt ud.

Polsk mjød sælges ofte i de karakteristiske lerkrukker, som er et levende minde om den middelalderlige tradition for at opbevare og servere drikken i ler. Det gør dem til et populært gavekøb og den slags souvenirs, der faktisk bruges.

En drik, der fortæller Polens historie

Det er sjældent, at en drik fortæller så meget om et lands fortid som polsk mjød. Den overlevede middelalderens kongeborde, tabte kampen mod vodkaen i det 18. og 19. århundrede og er i det 21. århundrede vendt tilbage med fuld kraft. EU-beskyttelsen i 2008 satte officielt stempel på det, som polakkerne altid har vidst: at miód pitny ikke er hvad som helst.

Har man ikke smagt polsk mjød, er en trójniak det oplagte sted at starte, den er tilgængelig, afbalanceret og repræsenterer præcis det håndværk, som Polen har finpudset i mere end seks hundrede år.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.