Polsk stavning ændret for første gang i 90 år

Ved årsskiftet i år, trådte en række ændringer til den officielle polske stavning i kraft og markerer den største ortografiske omvæltning af det polske sprog siden 1936. Reformen af polsk stavning er den første større ændring i næsten et århundrede, og den er ikke sket uden debat. Det er Rådet for det Polske Sprog, Rada Języka Polskiego, der står bag arbejdet med at modernisere den polske stavning.

Hvad har ændret sig i den polske stavning?

Rådet for det Polske Sprog siger, at den nye polske stavning vil hjælpe med at forenkle og standardisere reglerne, eliminere undtagelser og reducere fejl. Reformerne vedrører primært brugen af store bogstaver i stednavne og betegnelser for grupper af mennesker, mens andre regler omhandler det ofte komplicerede spørgsmål om, hvorvidt sammensatte ord skal skrives sammen eller hver for sig.

I navne på offentlige rum som parker, alléer, kirker, paladser og pladser skal det første ord nu skrives med stort begyndelsesbogstav: Aleja Róż, Brama Warszawska, Plac Zbawiciela, Park Kościuszki. Navne på kometer skal ligeledes skrives med stort K, eksempelvis Kometa Halleya og Kometa Enckego. En undtagelse er dog ordet “ulica” (gade), som stadig skrives med lille begyndelsesbogstav. Betegnelser for folk fra byer og distrikter skal nu også skrives med stort begyndelsesbogstav, ligesom det allerede er tilfældet med nationalitetsbetegnelser.

En lang og turbulent sproglig historie

For at forstå, hvorfor en reform af polsk stavning fylder så meget, er det nødvendigt at se på landets sproghistorie. I middelalderen var polsk stavning meget inkonsekvent, fordi forfattere kæmpede med at tilpasse det latinske alfabet til sprogets behov. Der fandtes intet samlet system, og forskellige forfattere opfandt deres egne løsninger. Det polske sprog tilhører den vestslaviske sproggruppe og begyndte at tage form i løbet af det første årtusinde.

De ældste skriftlige kilder stammer fra 1100-tallet, og det var først i det 16. og 17. århundrede, at man begyndte at udgive polske grammatikbøger og forsøge at standardisere polsk stavning for første gang. Den seneste store reform af polsk stavning inden 2026 kom i 1936, og den indebar moderniseringer som ændringen fra “egzystencya” til “egzystencja” og fra “Anglja” til “Anglia”. Det er den samme type sproglig rydning, der nu gentager sig 90 år senere.

Polsk stavning skiller sig ud blandt de slaviske sprog

Polsk stavning er interessant i en bredere slavisk sammenhæng, fordi landet bevidst valgte en anderledes vej end de fleste af sine naboer. Alle slaviske sprog skrevet med latinske bogstaver bruger i dag enten det gamle eller det nye tjekkiske stavesystem. Polsk er det eneste sprog, der stadig holder fast i det gamle system. I løbet af det 19. århundrede skiftede de øvrige vestslaviske sprog som tjekkisk, slovakisk og kroatisk til det såkaldte hussitiske stavesystem, opkaldt efter den tjekkiske reformator Jan Hus.

Polen forblev ved de gamle regler, dels fordi det hussitiske system i sin tid blev betragtet som kættersk af den katolske kirke, som stod stærkt i Polen. Det betyder i praksis, at polsk stavning bruger kombinationer af bogstaver som “sz”, “cz” og “rz” til at betegne lyde, som tjekkisk udtrykker med et enkelt bogstav og en diakritisk markering. Det giver sproget sit karakteristiske udseende med mange konsonanter på rad, som kan virke uigennemtrængeligt for udenforstående.

Ikke alle er begejstrede for den nye polske stavning

Reformen har ikke mødt udelt begejstring. Kritikere mener, at ændringerne i polsk stavning blot skaber forvirring, og at sprogforskernes rolle burde være at undervise befolkningen i korrekt grammatik, ikke at ændre den. Debatten minder om diskussioner, der også kendes fra andre lande, når akademikere forsøger at modernisere et sprog, der for mange føles som en del af den nationale identitet.

Skolebørn får dog god tid til at vænne sig til den nye polske stavning. De gamle stavemåder accepteres stadig frem til udgangen af 2030 på eksamener, og først i 2031 bliver de nye regler obligatoriske. Det giver eleverne en overgangsperiode på fem år til at omstille sig, inden pennen for alvor skal følge de nye normer.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.