Polske lønninger har nu overhalet Spaniens målt i købekraft. Det viser nye tal fra International Monetary Fund, som placerer Polen en anelse foran Spanien i gennemsnitlig årlig indkomst pr. indbygger justeret for prisniveau.
Ifølge IMF nåede Polens gennemsnitlige indkomst pr. person målt i købekraft (PPP) 58.560 dollar sidste år. Det svarer til cirka 405.000 danske kroner årligt. Til sammenligning lå Spaniens gennemsnit på 58.350 dollar, svarende til cirka 404.000 danske kroner. Forskellen er lille. Men symbolikken er stor. Polske lønninger ligger nu højere end Spaniens i denne internationale måling.
Polske lønninger målt i købekraft – IMF-tal
Når man taler om lønninger i denne sammenhæng, handler det ikke om den nominelle løn på lønsedlen, men om BNP pr. indbygger justeret for købekraft. Det betyder, at man tager højde for forskelle i prisniveau mellem landene.
IMF’s tal viser:
Polen: 58.560 dollar pr. indbygger, cirka 405.000 kr.
Spanien: 58.350 dollar pr. indbygger, cirka 404.000 kr.
Det er første gang i nyere tid, at polske lønninger i denne måling overhaler Spaniens. IMF-data viser også, at Polens økonomi voksede med 3,6 procent i 2025, mens Spaniens voksede med 2,8 procent. Prognoser peger på, at Polen også i 2026 vil have højere vækst end Spanien. Den stærkere vækst er en væsentlig forklaring på, at polske lønninger og købekraft har udviklet sig hurtigere.
Tusk: “Vamos!”
Polens premierminister Donald Tusk reagerede hurtigt på tallene. I et opslag på X med teksten “Vamos!” skrev han, at Polen nu er en del af den europæiske økonomiske elite og har overhalet Spanien på dette punkt. Politisk jubel er én ting. Økonomisk realitet er noget andet. Men i dette tilfælde bygger udmeldingen på officielle IMF-data.
Polske lønninger er steget markant siden 1990
Udviklingen er bemærkelsesværdig i et historisk perspektiv. Siden 1990, hvor Polen kæmpede med hyperinflation, statsligt ejerskab og økonomisk systemkollaps, er landets BNP pr. indbygger mere end tredoblet.
Spanien har i samme periode næsten fordoblet sit BNP pr. indbygger. Det fortæller historien om et land, der har lukket afstanden til Vesteuropa langt hurtigere, end mange havde forventet. Polske lønninger i dag kan ikke sammenlignes med niveauet i begyndelsen af 1990’erne.
Polske lønninger er stadig under EU-gennemsnittet
Selvom polske lønninger nu ligger over Spaniens i købekraft, er Polen stadig under EU-gennemsnittet. IMF angiver EU-gennemsnittet til 66.800 dollar, svarende til cirka 462.000 danske kroner pr. indbygger årligt.
IMF-data viser også højere indkomstniveauer i flere EU-lande. Litauen og Slovenien ligger begge på 59.900 dollar, cirka 414.000 kr., mens Tjekkiet ligger på 62.300 dollar, cirka 431.000 kr. Det betyder, at selvom polske lønninger har overhalet Spanien, ligger landet stadig bag 15 EU-lande målt i indkomst pr. indbygger.
Hvilket også er medvirkende til at mange polakker og for den sags skyld også mange udlændinge som bor i landet, ikke nødvendigvis har råd til at købe boliger i de store polske byer. Det til trods for at boligpriserne er faldet for første gang siden 2013, men eksperter mener også det kun er et kortvarigt fænomen.
Hvad driver udviklingen i polske lønninger?
Ifølge økonomer skyldes de seneste års stærke vækst i Polen primært immigration og en større arbejdsstyrke, stærkt privatforbrug samt et robust arbejdsmarked.
Flere eksperter peger dog på, at væksten i mindre grad skyldes nye strukturelle reformer. Polske lønninger er steget kraftigt, men spørgsmålet er, hvor bæredygtig udviklingen er på lang sigt.
Hvad betyder polske lønninger for danskere?
For danske virksomheder og investorer betyder udviklingen, at Polen i stigende grad skal ses som et voksende forbrugermarked og ikke kun som et produktionsland.
For danskere, der overvejer at arbejde i Polen, viser tallene, at polske lønninger og den generelle købekraft har nærmet sig vesteuropæisk niveau langt hurtigere, end mange forestiller sig.
Polske lønninger er ikke længere synonym med billigt Østeuropa. IMF’s tal viser et land i økonomisk acceleration, men stadig med et stykke vej op til EU-gennemsnittet.
Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.







