Restaurant Drevny Kocur er beliggende i det centrale Warszawa omgivet af nye kontorbygninger og er ifølge dem selv en tjekkisk restaurant. Men jeg må efter mit besøg konkludere at stedet, så at sige sætter sig mellem flere stole.
Mere en sportsbar med lidt tjekkisk islæt
For det første virker stedet mere som en sportsbar end en restaurant. Der er flere retter på menuen, men dog ikke i et antal, som der er normalt på en restaurant. For det andet har de både polske, tjekkiske og amerikanske retter og drikke og i et størrelsesforhold, der i mine øjne ikke kan retfærdiggøre at kalde det en tjekkiske restaurant.
God mad og service
Men selve maden og servicen kan man ikke sætte en finger på. Ikke at det er helt op at ringe, men taget i betragtning af at det er en de facto sportsbar, så er den del rigtig fin.
Jeg fik polsk Zurek suppe til forret, som er min yndlings suppe. Skal nok ved en senere lejlighed beskrive den mere i detaljer. Den fås i 2 versioner, en hvor selve suppen er inden i et udhulet og stort stykke hvidt brød og så i en hvor den “bare” kommer i en dyb tallerken eller mindre skål.
Desværre var det sidstnævnte, da de ikke havde brødet. Brødet giver den bedste zurek smagsoplevelse ifølge mine smagsløg. Så det anbefaler jeg at du prøver, såfremt du har muligheden for det.
Men den var rigtig god på trods af det manglende brød og jeg fik en tjekkisk mørk øl fra fad til og det samme til den burger som jeg fik til hovedret. Hvilket var en fin burger, stegt tilpas. Men heller ikke mere end det.
Tjeneren forstod på min samtale med mine polske middags deltagere at jeg gerne ville tale polsk, for at holde mit polske vedlige. Så hun slog heldigvis over på polsk og det var i det hele taget en meget fin og god service.
Ikke en hyggelig atmosfære
Selve lokalet er meget stort og fint, hvis man som vi var mange mennesker. Der er store skærme rundt omkring og der er ikke en hyggelig atmosfære. Som nævnt virker stedet som en sportsbar og ikke en restaurant, og som sådan er det et fint sted at hænge ud med sine venner for at se sport.
Men som et hyggeligt sted at få sin middag, er det ikke i mine øjne ikke. Så det er lidt falsk varebetegnelse at kalde det en restaurant. Så det skal man holde sig for øje, inden man evt. Vælger at besøge stedet. Priserne er fair, både hvad angår det man kan købe og drikke samt spise. Tager man i betragtning at stedet er i hjertet af den polske side, er priserne nok også lidt til den lave side, vil jeg mene.
De er også at finde i andre byer i Polen, end “blot” i den polske hovedstad. I Warsawa er adressen: Pańska 97, 00-834 Warszawa, Polen. Du finder deres hjemmeside her.
Bemærk venligst at min nedenstående samlede vurdering, er foretaget ud fra at de beskriver sig selv som værende en restaurant. Hvis det var en sportsbar, havde de fået et polsk flag mere i den samlede vurdering.
Min vurdering af Restaurant Drevny Kocur i Warszawa
Service: 4 polske flag
Kvalitet: 4 polske flag
Atmosfære: 2 polske flag
Samlet: 3 ud af 5 polske flag
Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed og/eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.







