PKP Intercity har løftet sløret for de første detaljer om sit nye loyalitetsprogram “Moje IC”, som efter planen lanceres i foråret. Den største fordel bliver, at passagerer kan indløse optjente point til gratis billetter, ifølge mediet Rynek Kolejowy.
Gratis billetter via loyalitetsprogram
Når du har optjent nok point, kan de bruges til rabatter eller i nogle tilfælde gratis billetter til togrejser. Loyalitetsprogrammet “Moje IC” eller Mit IC på dansk og det skulle blive bliver fuldt integreret i den eksisterende PKP Intercity-app. Jeg har iøvrigt selv brugt den app, som er vældig praktisk at bruge, dels fordi den er på engelsk og man kan købe billetter via appen og desuden også søge på togafgange mv.
PKP Intercity har dog foreløbigt ingen planer om at samarbejde med andre virksomheder eller lade point fra andre loyalitetsprogrammer tælle med til billigere rejser. Ifølge Joanna Siecińska fra PKP Intercitys ledelse, udtalt til Rynek Kolejowy, vil “Moje IC” derimod inkludere et partnerskab med firmaet Wars. Det betyder, at optjente point ikke kun vil kunne bruges på billigere togbilletter, men sandsynligvis også på mad og drikke ombord på togene.
Togrejser i Polen
Hvis du vælger at bruge toget til at se Polen i din ferie, kan du måske optjene nogle point og i sidste ende sparer nogle penge og måske endda få gratis billetter til toget. Hvor meget afgør jo, hvor langt og tit du vil tage toget i Polen. Men det er nok mest oplagt for folk som bor i Polen. Men om ikke andet ved du, at du snart vil have muligheden for at sparer lidt penge.
Det polske tognet er rigtig godt også sammenlignet med det danske og hvis man vil hurtigt frem anbefaler jeg at man tager pendolino toget og som også er ganske behageligt at rejse i. Der er desuden flere polske firmaer indenfor togtransporten i Polen. Hvilket medvirker til at priserne holder sig mere i ro end i Danmark.
Desuden betyder det også at der er flere afgange, som man kan benytte sig af. Hvilket jo også er praktisk, når man er på ferie i Polen eller på forretningsrejse f.eks.
Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.







