USA’s ambassadør forsvarer Trump – men vil ikke uddybe polsk “fornærmelse”

USA’s ambassadør i Polen, Thomas Rose, har skabt diplomatisk uro ved at afbryde al kontakt med Sejmens formand, Włodzimierz Czarzasty, efter det, han kaldte “grove og uprovokerede fornærmelser” mod Donald Trump.

Sagen udspringer af Czarzastys afvisning af at støtte en nominering af Trump til Nobels fredspris. I sin tale begrundede han beslutningen med, at Trump efter hans opfattelse har “destabiliseret” internationale organisationer og “ofte overtrådt international ret”. Han kritiserede også Trumps udtalelser om, at NATO-allierede ikke havde ydet USA støtte ved frontlinjen – en bemærkning, der vakte særlig irritation i Polen, hvor mange soldater mistede livet i Irak og Afghanistan.

Sur reaktion fra USA’s ambassadør Rose 

USA’s ambassadør Rose reagerede skarpt. Han meddelte, at USA fremover ikke ville have “nogen form for kontakt eller kommunikation” med Czarzasty. Ifølge ambassadøren var der tale om personlige angreb på den tidligere amerikanske præsident.

Men da Rose i et interview med den polske avis Rzeczpospolita blev bedt om at præcisere, hvilke konkrete formuleringer der udgjorde den personlige fornærmelse, nægtede han at svare.

“Alle kan genlæse det. Jeg behøver ikke gentage det. Jeg har sagt nok,” lød det fra ambassadøren. Da journalisten fortsatte med at presse på, svarede Rose: “Du kan stille mig det samme spørgsmål 25 gange, og du vil få det samme svar.”

Samtidig understregede han, at USA fortsat er “Polens bedste allierede og største ven”. Det bemærkelsesværdige er derfor ikke, at ambassadøren forsvarer Trump. Det er hans valg om at bryde forbindelsen til den næstmest magtfulde politiker i Polen – uden at citere den konkrete formulering, der udløste bruddet.

Interne spændinger

I polsk politik har sagen allerede skabt interne spændinger. Premierminister Donald Tusk gik hurtigt i forsvar for Czarzasty, som er en del af regeringskoalitionen. Udenrigsminister Radosław Sikorski har dog undladt at eskalere konflikten og har ikke indkaldt ambassadøren til en formel samtale. Forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz har samtidig fastholdt, at USA fortsat er en “meget seriøs partner”, og at samarbejdet består.

Interessant nok har kritikken ikke været entydig. Marek Sawicki fra det konservative PSL-parti, der også indgår i regeringskoalitionen, har sagt, at Czarzasty burde have rådført sig med udenrigsministeriet og generelt “tænke sig tre gange om”, før han udtaler sig. Omvendt gik oppositionspolitikeren Sławomir Mentzen fra Konfederacja i forsvar for Czarzasty og fastslog, at “ingen amerikanere skal fortælle os, hvem der skal være formand for det polske parlament”.

Over 50% af polakkerne ser ikke længere USA som en pålidelig allieret

Sagen falder sammen med en ny meningsmåling, der viser, at over halvdelen af polakkerne ikke længere ser USA som en pålidelig allieret. Ambassadør Rose kaldte resultatet “beklageligt, mere for Polen end for Amerika” og udtrykte ingen større bekymring.

For danske læsere rummer sagen en ekstra dimension. Når Czarzasty taler om destabilisering og brud på internationale normer, er det svært ikke også at tænke på Grønland.

Trumps tidligere udmelding om at ville købe Grønland – og den offentlige håndtering af sagen – blev i Danmark opfattet som en udfordring af dansk suverænitet. Grønlandssagen blev i store dele af Europa set som et eksempel på, hvordan stormagtspolitik kan udspille sig direkte og uden diplomatiske omsvøb.

Selv om Grønland ikke blev nævnt direkte i den polske debat, ligger den type episoder i baghovedet, når europæiske politikere vurderer Trumps internationale linje. Når en parlamentsleder nægter at støtte en Nobel-nominering, handler det derfor ikke kun om en enkelt udtalelse, men om en samlet vurdering af en præsidents politiske kurs.

Det gør ambassadørens reaktion desto mere interessant. Ved at afbryde kontakten sender han et signal om, at kritik af Trump ikke blot opfattes som politisk uenighed, men som et personligt angreb, der får diplomatiske konsekvenser.

Sagen illustrerer den balance, mindre og mellemstore lande må finde i forholdet til USA. Polen er dybt afhængig af amerikansk sikkerhedsgaranti, særligt i lyset af krigen i Ukraine. Danmark har på sin side mærket, hvordan Grønlands geopolitiske betydning kan bringe landet direkte ind i stormagtslogik.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om Czarzastys ord var skarpe. Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem legitim politisk kritik og det, der opfattes som en diplomatisk fornærmelse. Indtil videre har ambassadøren valgt ikke at definere den grænse offentligt. Det efterlader sagen i et politisk spændingsfelt – mellem principper, prestige og stormagtspolitik.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.