EU’s SAFE-program: Polen investerer 179 milliarder kroner ekstra på forsvaret

Polen er i gang med den største militære oprustning i landets efterkrigstid. Med underskrivelsen af de første kontrakter under EU’s SAFE-program sender Warszawa et klart signal til både Moskva og Bruxelles: Polen er klar til at forsvare sig,  og regningen betales nu.

Hvad er EU’s SAFE-program?

EU’s SAFE-program er et nyt europæisk forsvarsfinansieringsprogram, hvor EU stiller lån til rådighed for medlemslandenes nationale forsvarsinvesteringer. For Polen betyder det adgang til kapital på langt bedre vilkår, end landet selv ville kunne opnå på de internationale kapitalmarkeder. Den polske regering forventer at underskrive snesevis af kontrakter under EU’s SAFE-program til en samlet værdi af omkring 179 milliarder kroner inden udgangen af maj 2026, et historisk beløb selv efter polske standarder.

Pengene går til East Shield og antidronesystemer

De første kontrakter under EU’s SAFE-program øremærker midlerne til to konkrete prioriteter. Den første er det ambitiøse East Shield-projekt, der på polsk hedder Tarcza Wschód. Det er en 700 kilometer lang forsvarszone langs Polens grænser mod Rusland og Belarus, bestående af pansergrøfter, befæstede bunkere, logistikhubber og avancerede overvågningssystemer. Den anden prioritet er opbygningen af et helt nyt nationalt antidronesystem, og den prioritet er alt andet end tilfældig.

For at forstå, hvorfor Polen handler så hurtigt og med så mange penge, er det nødvendigt at se på, hvad der er sket det seneste år. I september 2025 brød 19 russiske droner ind i polsk luftrum under et massivt angreb på Ukraine. Det var første gang siden Anden Verdenskrig, at en NATO-nation aktivt nedskød fjendtlige fartøjer over sit eget territorium. Premierminister Donald Tusk sagde dengang, at Polen befandt sig tættere på åben konflikt end på noget tidspunkt siden 1945. Fire lufthavne, herunder Warszawa Chopin, måtte lukke midlertidigt. Jeg var iøvrigt på TV-2 og DR, for at kommmenterer på det.

Blot dagen inden de første SAFE-kontrakter blev underskrevet (i går), ramte en russisk drone en beboelsesbygning i den rumænske by Galati,  en NATO- og EU-medlemsstat. En kvinde og et barn blev lettere såret. NATO’s generalsekretær Mark Rutte slog fast, at alliancen er klar til at forsvare hver en centimeter af alliancens territorium. Det var ifølge flere internationale medier den 28. gang, russiske droner havde krænket rumænsk luftrum siden Ruslands angreb på ukrainske havne langs Donau begyndte. For Polen, der deler grænse med både Rusland via Kaliningrad-enklaven og med Belarus, er den rumænske hændelse ikke en fjern nyhed, det er en direkte advarsel om, hvad der kan ske næste gang.

Trump sender 5000 soldater til Polen

Midt i denne urolige sikkerhedssituation kom der den 22. maj 2026 en overraskende melding fra Washington. Præsident Donald Trump annoncerede, at USA vil sende yderligere 5.000 soldater til Polen. Trump begrundede beslutningen med sit personlige forhold til Polens højreorienterede præsident Karol Nawrocki, som han støttede ved præsidentvalget i 2025. Beslutningen kom blot en uge efter, at Pentagon havde aflyst en planlagt udsendelse af 4.000 soldater til netop Polen, og skabte betydelig forvirring blandt NATO-allierede, der havde vænnet sig til budskaber om en reduceret amerikansk militær tilstedeværelse i Europa.

Trumps impulsive kovending illustrerer præcis det dilemma, Polen og resten af NATO’s østlige flanke befinder sig i. Polen er allerede det NATO-land, der bruger flest procent af BNP på forsvar, over fire procent. Alligevel kan landet ikke planlægge sin sikkerhed ud fra forudsigelige amerikanske løfter. Én uge aflyser Pentagon en deployment, den næste uge annoncerer Trump det modsatte på sociale medier. Det er netop derfor, EU’s SAFE-program er så vigtigt for Polen, det repræsenterer en europæisk forsikring i en tid, hvor den amerikanske garanti svinger i takt med humøret i Det Hvide Hus.

Intern politisk splittelse om SAFE-midlerne

EU’s SAFE-program er dog ikke uden intern modstand i Polen. Den højreorienterede opposition har udtrykt stærk bekymring over, at lånevilkårene ikke er kendte på forhånd, og argumenterer for, at mekanismen giver EU for stor indflydelse på polske interne anliggender. Præsident Karol Nawrocki, der er tæt knyttet til oppositionspartiet Lov og Retfærdighed, nedlagde i marts 2026 veto mod et regerings lovforslag, der skulle lette modtagelsen og udbetalingen af netop disse midler. Det betyder, at den polske regering og præsident trækker i hver sin retning, i en situation, hvor landet er under reelt sikkerhedspres.

Som et yderligere tegn på alvoret i situationen forlod Polen i februar 2026 Ottawa-konventionen om antipersonelminer. Landet er nu i gang med at producere millioner af landminer til udlægning langs østgrænsen, første gang siden Den Kolde Krig. Det tyske Bundeswehr hjælper desuden med at bygge dele af East Shield-anlæggene og forventes at være til stede frem til udgangen af 2027.

Polen som Europas frontstat

Det store billede er, at Polen ikke længere blot er et NATO-medlemsland i periferien, det er blevet Europas frontstat. Med EU’s SAFE-program investerer Polen 179 milliarder kroner ekstra i sit forsvar, bygger en 700 kilometer lang forsvarsmur, udstyrer sig med antidronesystemer og lægger miner langs grænsen. Alt imens russiske droner allerede har ramt NATO-territorium i både Polen og Rumænien, og USA’s sikkerhedsgarantier svinger uforudsigeligt.

For danske læsere, der måske opfatter Polen som et fjernt naboland, er det værd at huske: Polen er Danmarks NATO-partner, og det, der sker ved Polens østgrænse, er ikke langt fra Danmarks egen sikkerhed. EU’s SAFE-program er ikke bare en polsk nyhed, det er en europæisk nyhed med direkte relevans for os alle.

Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.