At starte virksomhed i Polen er noget, stadig flere danskere overvejer. Polen er i dag et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, og med over 1.000 danske virksomheder i landet er der allerede et solidt dansk fodaftryk. Men vejen fra idé til registreret selskab er ikke helt den samme som i Danmark. Der er andre regler, andre systemer og en anden forretningskultur, som du skal kende, før du tager springet.
I denne guide samler jeg alt det, du har brug for at vide, hvis du overvejer at starte virksomhed i Polen som dansker. Fra valg af selskabsform og registrering til skat, moms og de mest typiske fejl, jeg ser danskere begå.
Kan du som dansker starte virksomhed i Polen?
Ja, det kan du. Som dansk statsborger og EU-borger har du ret til at oprette og drive virksomhed i Polen på lige vilkår med polske statsborgere. Det følger af EU’s regler om fri bevægelighed for personer og etableringsret. Du behøver hverken polsk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse for at starte virksomhed i Polen.
Det gælder uanset om du bor i Danmark og driver virksomheden på afstand, eller om du flytter til Polen og deltager i den daglige drift. Du kan være eneejer, medejer eller blot investor i et polsk selskab.
Der er dog en vigtig nuance: Selvom adgangen er fri, er spillereglerne polske. Alt fra registrering og bogføring til skatteindberetning og ansættelsesforhold følger polsk lovgivning, og den adskiller sig på flere områder markant fra den danske. Uden polsksproglig hjælp eller en lokal rådgiver kan processen med at starte virksomhed i Polen hurtigt blive mere besværlig, end den behøver at være.
Hvilken selskabsform skal du vælge, når du starter virksomhed i Polen?
Valg af selskabsform er en af de første og vigtigste beslutninger, når du skal starte virksomhed i Polen. Der er flere muligheder, men for de fleste danskere koger det ned til to: sp. z o.o. eller JDG. Her er et hurtigt overblik over de mest relevante selskabsformer.
Sp. z o.o. – det polske anpartsselskab
Sp. z o.o. (Spółka z ograniczoną odpowiedzialnością) er langt den mest populære selskabsform for udenlandske virksomheder i Polen, og den selskabsform, de fleste danske virksomheder vælger, når de starter virksomhed i Polen. Den svarer i store træk til et dansk ApS.
Minimumskapitalen er 5.000 PLN, hvilket svarer til omkring 8.500–9.000 danske kroner afhængigt af kursen. Du hæfter kun med den indskudte kapital, ikke personligt. Selskabet kan have én eller flere ejere, og det kan oprettes enten hos notar eller digitalt via det polske S24-system, som dog kræver en polsk digital signatur.
Jeg har skrevet en hel artikel om sp. z o.o., som du kan læse her: Sp. z o.o. i Polen – fordele, ulemper og hvad du bør vide før opstart.
JDG – enkeltmandsvirksomhed
JDG (Jednoosobowa Działalność Gospodarcza) er den polske pendant til en dansk enkeltmandsvirksomhed. Den er billigere og enklere at oprette, men du hæfter personligt med hele din formue. JDG er mest relevant for danskere, der vil starte virksomhed i Polen som selvstændig konsulent, freelancer eller driver en mindre virksomhed med begrænset risiko.
Selskabsformen er gratis at registrere via CEIDG-systemet, og der er ingen krav om minimumskapital. Til gengæld er du fuldt personligt ansvarlig for virksomhedens gæld.
Læs mere i min artikel: Enkeltmandsvirksomhed i Polen (JDG) – fordele, faldgruber og realiteter.
Andre selskabsformer
Ud over sp. z o.o. og JDG findes der også S.A. (aktieselskab) med en minimumskapital på 100.000 PLN, spółka komandytowa (kommanditselskab), prosta spółka akcyjna (PSA, et forholdsvis nyt forenklet aktieselskab med minimumskapital på blot 1 PLN) og spółka jawna (interessentskab). Disse er dog sjældent relevante for danskere, der er i gang med at starte deres første virksomhed i Polen.
Trin-for-trin: Sådan registrerer du din virksomhed i Polen
Processen med at starte virksomhed i Polen afhænger af den valgte selskabsform. Her tager jeg udgangspunkt i sp. z o.o., da det er den mest almindelige for danskere.
1. Udarbejd selskabets vedtægter (umowa spółki). Vedtægterne kan enten underskrives hos en polsk notar eller oprettes digitalt via S24-portalen. Vedtægterne skal indeholde selskabets navn, hjemsted, formål, kapital og ejernes andele.
2. Indbetal selskabskapitalen. Minimumskapitalen på 5.000 PLN skal indbetales, inden selskabet kan registreres. Beløbet indgår i selskabets formue.
3. Registrer selskabet i KRS (det polske handelsregister). Registreringen sker via det nationale domstolsregister. Når selskabet er oprettet via S24, sker registreringen digitalt. Ellers indsendes dokumenterne fysisk til den relevante regionale domstol. Registreringen tager typisk mellem et par dage og et par uger.
4. Få tildelt et NIP- og REGON-nummer. NIP er det polske skatteidentifikationsnummer (svarende til et dansk CVR-nummer i skattekontekst), og REGON er det statistiske registreringsnummer. Begge tildeles normalt automatisk i forbindelse med KRS-registreringen.
5. Registrer dig for moms (VAT). Hvis din virksomhed skal handle med varer eller ydelser, der er momspligtige, skal du registreres som VAT-pligtig hos det polske skattevæsen. Det sker via en VAT-R-blanket. Du kan læse mere om moms i min artikel: Moms i Polen for danske virksomheder.
6. Åbn en erhvervsbankkonto. Et polsk selskab skal have en polsk bankkonto. Nogle af største erhvervsbanker i Polen er PKO BP, Santander Bank Polska, mBank og Bank Millennium. Vær forberedt på, at processen kan tage tid, og at mange banker kræver dokumentation på polsk. Det er et af de trin i processen med at starte virksomhed i Polen, der ofte tager længere end forventet. Hvis du er et moms registeret firma i Polen og får enkelt indbetalinger på over 15000 Pln, skal du have hvidlistet din erhvervskonto.
7. Tilmeld dig ZUS (socialforsikring). Som arbejdsgiver eller selvstændig i Polen skal du registreres i ZUS-systemet og betale sociale bidrag. Satserne ændrer sig årligt, og de kan have stor betydning for din samlede omkostningsstruktur. Læs min artikel: ZUS i Polen ændrer satser i 2026.

Skat i Polen: Hvad koster det at drive virksomhed?
Skattestrukturen er et af de områder, der gør det attraktivt at starte virksomhed i Polen fremfor i mange andre EU-lande. Her er de vigtigste satser, du skal kende.
Selskabsskat (CIT)
Den almindelige selskabsskattesats i Polen er 19 %. Men der findes en reduceret sats på kun 9 %, som gælder for såkaldte “små skatteydere” – det vil sige virksomheder, hvis bruttoindtægter året forinden ikke oversteg 2 millioner euro. Nystartede virksomheder kan også benytte den reducerede sats i det første skatteår, uanset om de har status som lille skatteyder, så længe omsætningen holder sig under grænsen.
Til sammenligning er den danske selskabsskat 22 %. For mindre virksomheder, der kvalificerer sig til 9 %-satsen i Polen, er der altså en betydelig skattemæssig fordel – og det er en af grundene til, at mange danskere vælger at starte virksomhed i Polen.
Derudover findes der en alternativ beskatningsmodel kaldet “estisk CIT”, hvor beskatning først udløses, når overskuddet udloddes. For små skatteydere er satsen her 10 % af det udloddede overskud, og for andre 20 %. Modellen er relevant for virksomheder, der reinvesterer størstedelen af overskuddet.
Personlig indkomstskat (PIT)
Hvis du arbejder i din egen virksomhed i Polen, skal du også forholde dig til den personlige indkomstskat. Den progressive PIT-skala har to trin: 12 % op til 120.000 PLN i skattepligtig indkomst og 32 % derover. Alternativt kan selvstændige vælge en flat tax på 19 % af indkomsten, hvilket ofte er fordelagtigt ved højere indkomster.
Dobbeltbeskatning
Danmark og Polen har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som sikrer, at du ikke beskattes af den samme indkomst i begge lande. Afhængigt af din situation og skattemæssige hjemsted kan reglerne dog være komplekse, og det er et af de områder, hvor professionel rådgivning næsten altid er pengene værd.
Moms (VAT)
Standardmomssatsen i Polen er 23 %, med reducerede satser på 8 % og 5 % for visse varer og ydelser. Fra 1. april 2026 bliver det obligatorisk for alle momsregistrerede virksomheder at benytte det nye KSeF-system (Krajowy System e-Faktur) til elektronisk fakturering. Det er en stor omstilling, som du bør forberede dig på i god tid, hvis du planlægger at starte virksomhed i Polen i 2026. Læs mere: KSeF presser erhvervslivet i Polen.
De 7 mest typiske fejl, danskere begår, når de starter virksomhed i Polen
Efter mange års erfaring med at rådgive danskere om forretning i Polen ser jeg de samme fejl gå igen. Her er de mest udbredte.
1. At tro, at reglerne er som i Danmark. Polsk virksomheds- og skatteret ligner ikke den danske. Bogføringskrav, sociale bidrag, momsregler og ansættelseskontrakter fungerer anderledes. Det, der virker intuitivt for en dansker, er ikke nødvendigvis korrekt i en polsk kontekst.
2. At spare på rådgivning i opstartsfasen. Mange forsøger at klare registrering, bogholderi og jura selv eller med Google Translate. Det er næsten altid en falsk besparelse. En polsktalende revisor og en grundlæggende juridisk gennemgang i opstarten kan spare dig for langt større udgifter senere.
3. At undervurdere ZUS-bidragene. De sociale bidrag i Polen kan virke overraskende høje, især for selvstændige. De er ikke proportionale med indkomsten på samme måde som i Danmark, og de skal betales uanset om virksomheden giver overskud.
4. At vælge selskabsform uden at tænke det igennem. JDG er billig at oprette, men den personlige hæftelse kan blive dyr. Sp. z o.o. giver bedre beskyttelse, men kræver mere administration. Valget bør afhænge af din risikoprofil, ikke kun af startomkostningerne.
5. At ignorere KSeF og digitale krav. Polen er langt fremme med digitalisering af erhvervsadministration. Fra 2026 bliver elektronisk fakturering obligatorisk, og de digitale bogføringskrav (JPK_CIT) udvides løbende. Systemerne er ikke valgfrie – heller ikke for danskere, der starter virksomhed i Polen.
6. At åbne bankkonto for sent. Processen med at åbne en polsk erhvervskonto tager ofte længere tid end forventet, især for udenlandske ejere. Start processen tidligt.
7. At forsømme den kulturelle dimension. Polsk forretningskultur er mere formel end den danske. Hierarki, titler og mødekultur fungerer anderledes. Danskere, der går ind med den flade danske tilgang fra dag ét, kan ubevidst signalere manglende respekt. Det har jeg set koste samarbejder.
Skal du oprette firma i Polen – eller bare sælge dertil?
Det er ikke sikkert, at du overhovedet behøver at starte virksomhed i Polen for at gøre forretning i landet. Mange danske virksomheder sælger til polske kunder direkte fra Danmark via eksport eller e-handel, uden at have en polsk virksomhedsregistrering.
Spørgsmålet er, hvornår det giver mening at tage skridtet og oprette et lokalt selskab. Det afhænger af flere faktorer: Har du lokale medarbejdere? Har du et fast driftssted? Vil du byde på offentlige udbud? Kræver dine kunder en polsk faktura med polsk NIP?
Jeg har lavet en hel podcast-episode om netop det spørgsmål: Skal du oprette firma i Polen eller bare sælge til det polske marked?.
Hvad koster det at starte virksomhed i Polen?
De direkte opstartsomkostninger for en sp. z o.o. er forholdsvis beskedne. Selve minimumskapitalen er 5.000 PLN (ca. 8.500–9.000 DKK). Dertil kommer registreringsgebyr til KRS (typisk 350–600 PLN afhængigt af metode), eventuelle notargebyrer hvis du ikke bruger S24, samt udgifter til rådgivning og revisor.
En realistisk samlet startpris, når du vil starte virksomhed i Polen som sp. z o.o. med professionel hjælp til registrering, vedtægter og første bogføringsopsætning, ligger typisk i størrelsesordenen 5.000–15.000 DKK oven i selskabskapitalen. Det er markant billigere end i mange andre EU-lande.
De løbende omkostninger afhænger af virksomhedens størrelse og aktivitet, men forvent som minimum udgifter til bogholderi (ofte 500–2.500 PLN/måned for en mindre virksomhed), ZUS-bidrag, eventuelle lønomkostninger og skatterådgivning.

Hvornår giver det mening at starte virksomhed i Polen?
At starte virksomhed i Polen giver mening i flere scenarier. Hvis du vil sælge til det polske marked og har brug for lokal tilstedeværelse. Hvis du vil udnytte lavere lønomkostninger til produktion, IT-udvikling eller administration. Hvis du har polsktalende medarbejdere eller partnere. Eller hvis du vil bruge Polen som springbræt til andre markeder i Central- og Østeuropa.
Men det giver ikke mening, hvis du blot leder efter en billig postadresse uden reel aktivitet. Polske myndigheder er blevet markant skarpere på at kontrollere, om virksomheder har reel substans, og skinselskaber uden aktivitet kan give problemer.
Næste skridt
Hvis du overvejer at starte virksomhed i Polen, er det bedste første skridt at afklare tre ting: Hvad vil du bruge virksomheden til? Hvilken selskabsform passer til dit behov? Og har du brug for lokal rådgivning til at komme i gang?
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine muligheder. Jeg tilbyder konsulentydelser til danske virksomheder og iværksættere, der vil ind på det polske marked. Du kan også lytte til Mit Polen-podcasten, hvor jeg jævnligt tager erhvervsrelaterede emner op. Udover læse blogindlæg her på hjemmesiden.
Læs også:
- Firma i Polen som dansker: Fordele, ulemper og alt du skal vide
- Outsourcing til Polen i 2026: Er det stadig rentabelt?
- Danske virksomheder i Polen – overblik over brancher og de største aktører
- Rekruttering i Polen 2026: Løn alene er ikke nok længere
Artiklen er ikke bragt i samarbejde med nogen, men din virksomhed eller organisation kan blive hovedpartner eller temapartner og blive nævnt her i lignende artikler og podcast-episoder.







